ÅRHUS: Den århusianske rådmand Jacob Bundsgaard Johansen (S) finder det beskæmmende, at Skat smøler så meget med at inddrive kommunernes tilgodehavender, at der nu mangler omkring 1,3 mia. kr. i de kommunale kasser. Alene i Århus er borgernes kommunale gæld nu vokset til næsten en halv milliard kroner - et tal der stiger dag for dag, skriver Jyllands-Posten
I marts manglede Skat at inddrive ikke mindre end 6,4 mia. kr. for kommunerne. Tallet vokser fortsat.
- Jeg frygter at det i værste fald kan motivere nogle til at lade være med at betale deres gæld, når der breder sig en fornemmelse af at det ikke får konsekvenser at lade være med at betale sine regninger. På den måde risikerer vi, at det er regeringen der har ansvaret for Skat, der er med til at hive tæppet væk under velfærdssamfundet, siger Jacob Bundsgaard Johansen, der er rådmand for Kultur og Borgerservice.
For at gøre en ekstra indsats for at inddrive gælden har Århus siden juli kørt forsøg med at ringe til nogle af de borgere, der skylder kommunen penge. Det gør man for at undgå at overgive sagen til Skat. Således kan kommunen lave en frivillig afdragsordning med skyldnerne i stedet.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.