dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
- Et af hvor tids største falliterklæringer er, at vi har 42.000 unge mennesker, som hverken er i et arbejde eller uddannelse, siger De Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa.
Philip Davali/Ritzau Scanpix

R vil stille krav til kommuner om at få flere unge i uddannelse

42.000 unge er uden et job eller en uddannelse, og det tal skal kommunerne bringe ned, mener De Radikale, der til gengæld vil give kommunerne fuld metodefrihed.

De Radikale vil stille krav til landets kommuner om, at andelen af unge, der ikke har en uddannelse, er i gang med en eller har et job, skal ned med 25 procent.

Til gengæld vil partiet sætte kommunerne fri. Alle krav til deres ungeindsats skal fjernes, og kommunerne skal have fuldstændig metodefrihed.

- Det er en frisættelse af kommunerne, men så selvfølgelig også med det krav, at der skal leveres bedre, end der gør i dag. I dag er der ikke frihed til at møde det enkelte menneske, og derfor skal vi have løsnet op for regler og dokumentationskrav fra Christiansborg, siger hun, siger De Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa.

Falliterklæring trods lavere tal

Lidt flere end 42.000 unge i alderen 15-24 år har hverken job eller uddannelse. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Udviklingen går dog den rigtige vej, og antallet bliver lavere og lavere. Men trods det mener Samira Nawa, at det er et af de vigtigste samfundsproblemer at få løst.

- En af hvor tids største falliterklæringer er, at vi har 42.000 unge mennesker, som hverken er i et arbejde eller i uddannelse. Det er en knaldrød alarmklokke og en reel mistrivselskrise, som vi bare burde skrive helt øverst på prioritetslisten at få løst, siger beskæftigelsesordføreren.

Ud over at give kommunerne frie rammer, vil De Radikale opruste ungeindsatsen med 500 millioner kroner over fem år til Den Sociale Investeringsfond. Derudover skal der årligt afsættes 500 millioner kroner til blandt andet at løfte den toårige Forberedende Grunduddannelse (FGU) og erhvervsgrunduddannelse (EUD).

Desuden vil partiet afsætte 200 millioner kroner til ungepsykiatrien. Finansieringen skal findes i den 2030-plan, som partiet fremlagde midt i august.

Den plan finansieres blandt andet ved at udfase efterlønnen, omprioritere i den offentlige sektor og sænke boligejeres rentefradrag.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/r-vil-stille-krav-til-kommuner-om-at-faa-flere-unge-i-uddannelse

GDPR