PTSD-sag fra Randers nu i ministersamråd

KORT NYT27. MAJ 2022 6.46

RANDERS: MF Victoria Velasquez (EL) har nu kaldt Beskæftigelsesministeren i samråd efter sagen om Rasmus Dalgaard, der fik konstateret PTSD efter at have været i et syvårigt forløb hos Jobcenter Randers, oplyser TV2 Østjylland. Under forløbet havde hans egen læge konstateret, at der var risiko for, at han kunne udvikle netop PTSD.

- Vi kan se, at Rasmus er ansigt på rigtige mange andre, der oplever det samme i andre kommuner. Derfor synes jeg, det skal være slut, at politikerne herinde fralægger sig ansvaret og siger, at det er den enkelte kommune, der er skyld i det, men tager ansvar for, at en kæmpestor del af problemet kommer herinde fra Christiansborg, siger hun.

- Jeg synes efterhånden også, at vi har set alt for mange af disse sager. Både kommunerne og KL er altså også nødt til at tage ansvar for at sagerne bliver behandlet ordenligt og korrekt, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), da sagen kom frrem i TV2 Østjylland.

ka