I flere kommuner vil der næste år være dømt smalhals - og det kan ramme for eksempel skole-, ældre- og dagtilbudsområdet. Sådan lyder vurderingen fra professor Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, oven på onsdag aftens økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen.

Den ny økonomiaftale giver et løft af servicerammen på 1,3 milliarder kroner. Men det går hovedsageligt til at dække befolkningsudviklingen, forklarer Houlberg. Derfor vil kommunerne i 2023 blive tvunget til at prioritere i større omfang end før, vurderer han.

- Selv om kommunerne har fået penge til de flere børn og ældre, så stiger udgifterne samtidig ganske meget til det specialiserede socialområde. Det dækker blandt andet over specialskoler for børn og unge med svære diagnoser og støtte til handicappede voksne.

Hos Danmarks Lærerforening er formand Gordon Ørskov Madsen bekymret for, at de almindelige folkeskoler bliver tvunget til svære besparelser, når der ikke tilføres flere penge til specialskolerne.

Konkret betydning

- Kommunerne kommer til at stå med den kattepine, at der er markant stigende udgifter til hele socialområdet - for eksempel på skoleområdet til specialundervisning for elever med diagnoser, siger han.

Så er spørgsmålet, om der skal skæres ned i antallet af timer på skoleskemaet. Eller om lejrskolerne skal droppes. Eller om der ikke længere kan være to lærere i klasser med elever med særlige udfordringer.

- Det får helt konkret betydning i skolernes budgetter, siger formanden.

Kommunernes serviceudgifter dækker over den daglige drift af kommunens serviceproduktion - herunder skoler, plejehjem og institutioner. Det specialiserede socialområde hører under serviceudgifterne.

I den nye økonomiaftale hæfter Kurt Houlberg sig også ved det meget lave niveau i anlægsudgifterne. I 2023 er der aftalt et niveau på 18,5 milliarder kroner. Sidste års aftale medførte en ramme på 19,9 milliarder kroner i 2022.

- På anlægssiden er aftalen historisk, i den forstand at vi ikke har set en strammere økonomiaftale siden første år efter kommunalreformen i 2007. Og på servicesiden er den i hvert fald strammere, end vi har set i en længere årrække. Men dog ikke så stram som for otte-ti år siden, siger han.

Ritzau

Professor om stram aftale: Kommuner må prioritere i velfærden