Professor forudser hårde prioriteringer efter øgede forsvarsudgifter

Nu og her og i de næste år kan dansk økonomi godt klare, at udgifterne til forsvar skal op på 3,5 procent af bnp, som statsministeren har erklæret sig klar til.

Men politikerne kommer formentligt ikke uden om hårde prioriteringer på længere sigt, hvis det er en varig udgift, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer, der er tidligere overvismand.

- Lige nu har vi et ret stort råderum i dansk økonomi. Der er rimeligt gode lommer i de offentlige finanser, som gør, at man kan vælge at sige, at vi kan finansiere enten det hele eller noget af det ved at bruge det råderum.

- Men hvis det er varige, højere udgifter, så skal der formentligt foretages nogle prioriteringer hen ad vejen, i forhold til enten at indkræve mere skat eller at have et mindre forbrug i den offentlige sektor, siger professoren.

Mandag erklærede statsminister Mette Frederiksen sig klar til at støtte et Nato-mål om, at hvert land skal bruge 3,5 procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter samt 1,5 procent på andre sikkerhedsudfordringer.

Det sagde hun ved ankomsten til et topmøde i Litauens hovedstad, Vilnius.

Michael Svarer fremhæver, at der ventes endnu en opjustering af det økonomiske råderum senere i juni, og at de ekstra penge kan bruges på forsvar, hvis det er det, politikerne vil prioritere.

- Vi kender ikke beløbet, men det er klart, at det vil gøre, at politikerne kan vælge at bruge flere penge på Forsvaret, uden at skulle træffe andre "ubehagelige" beslutninger, siger han.

Med de seneste politiske aftaler er der ifølge Forsvarsministeriet sat i alt 315 milliarder kroner af til forsvar frem mod 2033.

Senest har regeringen afsat 50 milliarder kroner i en såkaldt Accelerationsfond til investeringer alene i 2025 og 2026.

Med den kommer Danmark op på at bruge, hvad der svarer til 3,2 procent af bnp på forsvar.

/ritzau/