
Urafstemningen blandt 485.000 LO-medlemmer er slut, og resultatet af afstemningen om de kommende to års overenskomster blev et klart ja. 69,2 procent stemte ja til resultatet.
- Jeg er glad for, at medlemmerne har fulgt vores anbefaling og stemt ja til de nye overenskomster. Resultatet betyder både tryghed for lønmodtagerne og styr på lønudviklingen de kommende år. Jeg er sikker på, at virksomhederne nu kan begynde at udbygge produktionen og dermed skabe flere job, siger LO's formand Harald Børsting.
Overenskomsterne forbedrer lønmodtagernes vilkår inden for en række områder: Øget indsats mod social dumping, bedre uddannelsesmuligheder, bedre seniorordninger og en række sociale forbedringer.
Flere end 140.000 har deltaget i afstemningen.
- Urafstemningen om overenskomsterne er en unik demokratisk rettighed for de lønmodtagere, der er medlem af en rigtig fagforening, siger Harald Børsting.
Overenskomsterne virker - med tilbagevirkede kraft - fra 1. marts 2012 og løber til 1. marts 2014.
krn
Foto: Colourbox
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.