dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Politisk detailstyring æder uddannelsers ledelsesfrihed

KORT NYT
28. SEP 2017 7.01

En snigende detailstyring fra Slotsholmen æder sig bid for bid ind på den lokale ledelsesfrihed på landets ungdoms- og voksenuddannelser. Nye indberetningskrav, store reformer og flere statslige krav om en strammere økonomisk styring er i stigende grad med til at udhule ledelsesrummet på de danske gymnasier, erhvervsskoler, SOSU-skoler og VUC-institutioner.

Det mener flere og flere af skolernes rektorer og bestyrelsesformænd ifølge en ny rundspørge, som i dag bliver offentliggjort af Tænketanken DEA og analysebureauet Pluss Leadership, skriver Ugebrevet Mandag Morgen.

Rundspørgen er besvaret af 64 pct. af de i alt 436 rektorer og bestyrelsesformænd på alle landets ungdoms- og voksenuddannelser. Og selv om de fleste rektorer og bestyrelsesformænd stadig tilkendegiver, at ministeriets udstukne rammer 'i nogen grad' giver et passende ledelsesrum til den lokale bestyrelse og skoleledelse, så er andelen af positive svar faldet markant i forhold til sidste undersøgelse i 2013. Samlet set er der i dag 42 pct. af skolernes rektorer og bestyrelsesformænd, der enten 'slet ikke' eller 'i mindre grad' mener, at de har et passende ledelsesrum. Det er steget fra 35 pct. i 2013.

 

Læs hele historien hos Mandag Morgen

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/politisk-detailstyring-aeder-uddannelsers-ledelsesfrihed

GDPR