Den politiske usikkerhed om prioriteringer på handicapområdet er ét af temaerne i en ny undersøgelse fra KREVI om økonomisk styring på handicapområdet efter kommunalreformen. Fem kommuner har været under luppen; Hjørring, Skanderborg, Assens, Slagelse og København.
Fire af de fem kommuner havde fra begyndelsen et utilstrækkeligt politisk og fagligt styringsgrundlag til at kunne foretage en prioritering af indsatsen over for målgrupperne på handicapområdet. Undersøgelsen viser, at mange lokalpolitikere stadig opfatter området som nyt og kompliceret. Andre pointer fra undersøgelsen af de fem kommuner er:
- Handicappolitikkerne blev udarbejdet lige efter kommunalreformen, hvor kommunerne ikke havde overblik over og indsigt i området, og hvor det primære fokus var på fagligheden. I dag er det primære fokus på økonomien, og det gør det særlig vanskeligt at få de indholdsmæssige behov og de økonomiske rammer til at nå hinanden.
- Kommunernes politikker og egne serviceniveauer på handicapområdet er lige så rummelige og fagligt brede som Serviceloven, og de er for brede til at kunne støtte de økonomiske mål, der er i de kommunale budgetter. For sagsbehandlerne henviser til Serviceloven og ikke til kommunens serviceniveau, når de visiterer.
- Budgetterne på handicapområdet er blevet overskredet år efter år. Arbejdsindsatsen med at få overblik over hele området har ikke været tilstrækkeligt prioriteret.
- Når kommunalpolitikerne skal fastsætte et serviceniveau - og ikke mindst, hvis de skal ændre serviceniveauer, så kræver det naturligvis klar viden om det nuværende niveau. Den viden har ikke været til stede flere steder, og så er det svært at prioritere, siger KREVIs direktør Torben Buse.
De tre øvrige temaer, som undersøgelsen afdækker, er de store økonomiske problemer på handicapområdet, visitationspraksis samt de organisatoriske udfordringer på området.
mou
KREVI - Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
