dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aalborg:
Politiet vil ikke efterforske mystisk lydfil

Byrådsmedlem blev beskyldt for at betale for falsk voldsanklage mod rådmands søn.
22. MAJ 2025 10.23

AALBORG: Det bliver formentlig aldrig opklaret, hvorfra en mystisk lydfil kom, som beskyldte byrådsmedlem Maja Torp (V) for at stå bag et politisk komplot mod Aalborg-rådmand Nuuradiin Hussein (V). Anklagemyndigheden vurderer ikke, at en efterforskning vil føre til en sigtelse, og henlægger derfor sagen, skriver Nordjyske.

Sagen handler - som tidligere omtalt - om rådmandens søn, som i 2021 var tiltalt og senere blev dømt for vold. Nuuradiin Hussein henvendte sig til Maja Torp med en lydfil, hvor en person sagde, at hun skulle have betalt voldsofferet for at beskylde rådmandens søn for vold for at skade ham politisk.

Lydfilen blev også fremlagt i retten, men ikke tillagt nogen betydning. Sønnen blev dømt i både byret og landsret.

Maja Torp gik i 2022 til kommunaldirektøren, fordi hun hørte, at Nuuradiin Hussein havde spredt rygter om, at hun skulle stå bag voldsanmeldelsen. Kommunaldirektøren indkaldte til et møde mellem parterne og bad Hussein sende en mail til det øvrige byråd om, at han ikke havde grund til at tro, at Maja Torp var involveret i sagen.

I april gik Maja Torp til Nordjyske, som her for første gang skrev om lydfilen. Et nyt møde med borgmester Lasse Frimand Jensen (S) endte som påstand mod påstand, og derfor gik Maja Torp til politiet. 

Hun siger nu til Nordjyske, at hun har forståelse for, at politiet må prioritere sine ressourcer, men at hun fortsat mener, at rådmanden skylder svar på, hvor han fik lydfilen fra, og hvorfor han gik videre med den.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/politiet-vil-ikke-efterforske-mystisk-lydfil

GDPR