dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Politiet tjekker telefoner og mails i Faaborg-Midtfyn Byråd

KORT NYT
12. SEP 2017 14.34

FAABORG-MIDTFYN: Fyns Politi er nu gået aktivt ind i sagen om muligt brud på tavshedspligten i forbindelse med koncerndirektør Louise Thule Christensens sygemelding og senere fratrædelsesaftale. Politiet tjekker telefoner og e-mails hos kommunalbestyrelsens medlemmer og vil også foretage afhøringer af lokalpolitikerne. Det bekræfter flere politikere over for Fyens Stiftstidende.

Borgmesterkandidat Hans Stavnsager (S) kalder det 'ubehageligt, at det er nødvendigt, men jeg har ikke noget at skjule, så politiet er velkomne hos mig. Det er mindst lige så ubehageligt, at nogen har brudt tavshedspligten og dermed den fortrolighed, vi som politikere har brug for for at kunne gøre vores arbejde godt'.

Viceborgmester Anne Møllegaard Mortensen (DF) kalder det 'trist, det er kommet dertil. Jeg ville da også ønske, at politiet i stedet brugte ressourcer på at hjælpe borgere, der forulempes. Det er ærgerligt, at det er nødvendigt at bruge krudt på sådan en sag. Det kunne være undgået, hvis vi politikere opførte os efter de regler, der gælder for os'.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/politiet-tjekker-telefoner-og-mails-i-faaborg-midtfyn-byrad

GDPR