dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Helle Blad (midten) var omdrejningspunkt for den personsag, som endte med at koste byrådet en politianmeldelse.
Foto: Lars Krabbe, Ritzau Scanpix

Politiet dropper efterforskning af Slagelse Byråd

Politiet stopper efterforskningen af, hvilke byrådsmedlemmer der har brudt tavshedspligten i det tidligere Slagelse Byråd
19. JUL 2018 10.21

SLAGELSE: Politiet har besluttet at standse efterforskningen i sagen, hvor Slagelse Kommunes daværende borgmester Stén Knuth (V) i marts sidste år politianmeldte det daværende byråd for at have videregivet fortrolige oplysninger til pressen i forbindelse med en personsag om Slagelse-byrådsmedlem Helle Blaks (SF) fortrolige oplysninger.

Efterforskningen indstilles dermed uden at kilden til lækagen er fundet. Politiet begrunder afgørelsen med, at der ikke er grundlag, heller ikke med yderligere efterforskning, for at sigte nogen for at have videregivet fortrolige oplysninger, selv om politiet også konstaterer, at  læk af fortrolige oplysninger til pressen har fundet sted.

Det skete, da Helle Blak (SF) sidste år blev fyret som leder af Rosenkildegårdens Ungdomscafé, hvormed hun kunne læse om sin påståede fyring, inden hun reelt selv blev orienteret.

- Det er en meget utryg situation, når fortrolige oplysninger kan gå af sted på den måde. Det er foruroligende, at nogle bryder deres tavshedspligt, lød det dengang fra Stén Knuth, som besluttede at politianmelde hele byrådet.

Det skete i øvrigt, efter at daværende kommunaldirektør Jane Wiis i en åben dagsorden beskrev den varslede fyring. Det affødte senere en godtgørelse i det endelige forlig - og som skrevet i et aftalepapir pr. 31. oktober - der blev indgået mellem KL, på vegne af Slagelse Kommune, og så Helle Blaks fagforening, BUPL.

Borgmester John Dyrby Paulsen (S) har følgende kommentar:

- Jeg er meget tilfreds med, at anklagemyndigheden nu har afsluttet sin grundige efterforskning, og sagen hermed har fundet sin afslutning. Vi har brug for at have fokus på det fremadrettede, siger han i en pressemeddelelse.

Helle Blak selv er ikke overrasket over, at politiet ender med at indstille efterforskningen uden et egentligt resultat, siger hun til Sjællandske:

- Måske er det også, fordi politiet skal bruge sin tid på at opklare 'rigtige' forbrydelser. Men pressen bør jo vide, hvem det er, siger Helle Blak, som dog gerne havde set en afgørelse i sagen. Den, der har gjort det, skal leve med det resten af livet. Vedkommende har udleveret fortrolige oplysninger, der efterfølgende viser sig at være baseret på løgne, siger Helle Blak og tilføjer:

- Jeg har en meget god idé om, hvem det kommer fra, og det er egentlig rigeligt for mig. Og rigeligt, at de mennesker, der står bag alle de her løgnehistorier, måske har det dårligt med det, de har gjort. Jeg er selvfølgelig videre, men der også mange andre ofre. Min familie og nogle folk, jeg har haft tæt på mig. Det er ikke bare mig, der er blevet ramt det her, siger Helle Blak, som selvfølgelig helst havde været hele sagen foruden.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/politiet-dropper-efterforskning-af-slagelse-byrd

GDPR