Pil kan måske erstatte dele af den hårde kystsikring

KORT NYT2. JAN 2020 12.44

HJØRRING: Et nyt forsøg med biologisk kystsikring ligner en succes. Det er både billigere og bedre for klimaet, end den traditionelle hårde klimasikring med eksempelvis store sten og store mængder af sand. Det skriver DR. 

Ved forsøget har man sat bundter af pil ned i sandet ud for skrænten ved den lille kystby Nr. Lyngby. Og bundterne står stadig, ligesom der er mere sand på kysten efter forsøget. Forsøget har taget inspiration fra Holland, hvor man længe har arbejdet med biologisk kystsikring. 

Hos Hjørring Kommune vil man ifølge DR se tiden an, om hvorvidt den nye metode skal bruges på et større areal. Metoden har både økonomiske og klimamæssige potentialer. Ifølge Johannes Falk, direktør i Pilebyg, der står bag forsøget, koster det kun en tredjedel eller en fjerdedel af kystsikring med sten, ligesom man ikke længere skal transportere sten og sand til kysten. 

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt