Pestspredere, moralsk åndssvage og syfilitikere

Af Paul Hegedahl

Lars Andersen, Poul Duedahl og Louise N. Kallestrup (red):
'De måske udstødte. Historiens marginale eksistenser';
Aalborg Universitetsforlag, Aalborg 2005.
300 s., 22,5 cm. x 22,5 cm., indb, litt.liste, noter efter hvert kapitel.
Ualmindeligt rigt og interessant illustreret.
Billedredaktion Poul Duedahl og Torben Kjersgaard Nielsen.
Kr. 150,00 inkl. moms i september 2009 ellers kr. 250,00 inkl. moms.
ISBN 87-7307-737-2.

På dknyt.dk er der blevet bragt flere anmeldelser af bøger, der behandler forholdene for mennesker, der betragtes som marginalgrupper i samfundet. Bl.a. indvandrerne, deres efterkommere og deres muligheder for integration i det danske samfund.

Derfor er det relevant at følge op med en omtale af Lars Andersen, Poul Duedahl og Louise N. Kallestrup (red): 'De måske udstødte. Historiens marginale eksistenser', selv om bogen er fra 2005 - ikke mindst fordi den af Aalborg Universitetsforlag er valgt som månedens bog i september 2009 og sælges til kr. 150,00 inkl. moms, en midlertidig prisnedsættelse på kr. 100,00.

Der har altid været udstødte
Antologiens kapitler fortæller om en række 'afvigeres' historie og dermed også om de samfund, de var modbilleder til. Det er ofte adfærdsforskere, der har behandlet dette område. I denne antologi er det historikere, der behandler emnet.

I deres forord siger redaktørerne: 'De 'normale' og 'afvigerne' er en gammel, slidstærk og universel opdeling af menneskeheden. Afvigeren betragtes af den normale som underlegen, overlegen, farlig, dæmonisk eller eksotisk - men aldrig som ligemand og dermed ligegyldig, for det afvigende virker på samme tid frastødende og tiltrækkende. Man kan måske ligefrem sige, at et samfund har brug for afvigere som modbillede. Et modbillede, som gør det muligt for de normale at definere en identitet, der deres fællesskab ensartet og bekræfter deres egen normalitet. Forbryderen skaber sammenhold mellem de lovlydige og indskærper opfattelsen af, hvad der er rigtigt og forkert. På tilsvarende måde skaber den gale sammenhold blandt de fornuftige, den syge blandt de raske, den fremmede blandt de indfødte, den arbejdsløse blandt de produktive. Afvigere er undtagelser, der bekræfter reglen og er altså kun måske udstødte!'

Et begreb der ændrer indhold over tid
Man må sige, at reglerne for hvad der fx er forbrydelser, og hvad der er fornuft - og altså, hvem der er de normale og hvem, der er/bør være de udstødte, efterhånden synes at være på en gang meget fleksible og meget rigide - og i dag måske i meget højere grad end den tid, denne bog behandler mere politisk bestemt.

Poul Duedahl siger da også i sit kapitel: 'Normalitet og afvigelse', at afvigelse hverken er et statisk eller et fremadskridende fænomen: 'Tværtimod har begrebet ændret indhold gennem århundreder. Der er opstået nye afvigergrupper, andre er forsvundet, mens en lang række er blevet vurderet anderledes alt efter hvem, der har afstukket grænserne for det normale'. Og han citerer den franske tænker Michel Foucault (1926-1984) for den pointe, at afvigelser ganske vist bygger på konkrete handlinger, særlige væremåder, på ideer om synd, biologi og kultur, men at grænserne for, hvem der er marginaliseret, og hvem der er integreret eller assimileret i et samfund er bundet til konteksten, og at afvigelser derfor overordnet set er en abstraktion konstrueret i menneskers hjerner. Forskellige vurderinger og værdisystemer har gjort nogle mennesker til normale i en periode men til afvigere i en anden.

Helt åbenbart er der også særdeles afvigende holdninger til, hvilke 'afvigere' man har lyst til at integrere i det 'normale' samfund - uden hensyn til om det er muligt. Et eksempel på dette er den indædte diskussion om indvandreres integration på arbejdsmarkedet.

Bogens formål
Formålet med denne antologi er at give et overordnet, historisk perspektiv over inklusion og eksklusion i
tid og sted. Der bliver lagt vægt på både religiøse og verdslige modbilleder - fra den katolske kirkes bestræbelser på at blive normgivende gennem udstødelse af kættere i middelalderen, til den moderne verdens forsøg på at indkredse galskaben, de uproduktive, de fremmede og de intelligensmæssigt defekte. I antologien formidles både de lange linjer i afvigerbegrebets historie og detailviden om enkelte afvigergrupper.

Bogens indhold
Bogen er opdelt i fire dele - indledning, to hovedafsnit, afslutning - med 12 kapitler

INDLEDNING
Normalitet og afvigelse. Indfald, udfald og affald
Adjunkt Poul Duedahl, ph.d., Institut for Historie, Internationale studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet

RELIGIØSE MODBILLEDER
Elsket og udstødt. Religiøse atleter i højmiddelalderen
Lektor Torben Kjersgaard Nielsen, ph.d., Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet
De glemte pestspredere. Forfølgelserne af præster, tiggerbrødre og pilgrimme under den Sorte Død
Arkivar, seniorforsker, mag.art. Michael H. Gelting, Rigsarkivet, ekstern professor ved University of Aberdeen, fil.dr. h.c. ved Göteborgs Universitet

Den intellektuelle som afviger
Professor, D.phil. Brian Patrick McGuire, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet

Reformation af hoved og lemmer. Kætteri og kærlighedsmagt i 1600-tallets Italien
Post doc cand.mag. Louise Nyholm Kallestrup, ph.d., Institut for Historie, Kultur
og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet

Uægteskabelig seksualitet - en afvigende handling?
Lektor, cand.mag. Nina Javette Koefoed, ph.d., Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet

VERDSLIGE MODBILLEDER
Moralsk forbedring eller moderne disciplinering? Rehabilitering og
Fængsler igennem de sidste 200 år
Afdelingsleder, seniorforsker, cand.mag. Peter Scharff Smith, Forskningsafdelingen,
Institut for Menneskerettigheder

Europa som skuespil. Om nogle afrikanske rejseerfaringer i 1800-tallet
Lektor, mag.scient., dr.phil. Michael Harbsmeier, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet

Psykiatriens definitioner af det sindssyge og det sindssunde ca. 1850-1900
Projektleder, cand.mag. Jette Møllerhøj, ph.d., Sygekassernes Helsefond

Et socialt onde eller selvforskyldt elendighed? Om formuleringen af begrebet arbejdsløshed omkring år 1900
Post doc Lars Andersen, ph.d., Institut for Historie, Internationale studier og Samfundsforhold,
og CHI - Contemporary History of Democracy and Democratization, Aalborg Universitet

Fra beplankning til bofællesskab. Den horisontale og vertikale fortælling om åndssvage i Danmark
Professor emeritus, dr.pæd. Birgit Kirkebæk, Institutt for Spesialpedagogikk, Oslo Universitet og DLH

AFSLUTNING
Fortiden som afvigelse fra nutiden. Nogle tanker om historisk erfaring og konstruktion
Ekstern lektor, Christian Kvium, Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold og CEPS - Cultural Encounters in Pre-modern Societies, Aalborg Universitet

Et eksempel
Under overskriften 'Normalitet og afvigelse - et magtforhold' behandler Poul Duedahl bl.a. en afvigerkategori, som blev nøje kategoriseret efter meget stringente normer, men som i dag er fuldstændig forsvundet. Nemlig de såkaldt moralsk åndssvage kvinder, der i hen ved 40 år blev udsat på Sprogø midt i Storebælt. Der bliver refereret en journalsag fra 1931 om en af kvinderne, der ikke besad nogle af de egenskaber, som lægen forventede af den moralsk defekte pige. Der var fx 'ikke bemærket seksuel råhed, ingen perversion', hun 'voldte ikke besvær'. Når hun alligevel faldt på den forkerte side af grænsen, så var det fordi hun 'var sjusket', 'langsom', 'doven og lad', og, som forfatteren skriver, 'hvad der var nok så vigtigt; havde født et barn uden for ægteskab. Lægen sammenlignede hende simpelthen med en række normer for dårlig opførsel i en tid, hvor onani, førægteskabelig sex og handlekraftige kvinder var tabu'.

Og Poul Duedahl fortsætter: 'i 1960'erne var der ikke længere basis for sådan et moralkodeks. De asociale og moralsk åndssvage, der via deres arvemasse havde været betragtet som de farligste, blev sendt hjem. De resterende i afvigergruppen af åndssvage eksisterer dog endnu, men har siden ændret navn adskillige gange. Afvigelserne er blevet indsnævret, ligesom de tilbageværende er blevet tilgodeset med flere penge, så man har kunnet tilbyde dem dyrere og mere menneskelige former for behandling end indespærring. I 1960'erne gik store afvigergrupper i det hele taget fra at være negativt afvigende til lettere afvigende. Deres uproduktivitet blev på grund af samfundets generelle velstand ikke længere betragtet som en trussel mod lov og orden. Først da antallet af udlændinge i Danmark steg så markant, at de angiveligt begyndte at belaste samfundsøkonomien og herskende moral, dukkede ø-tanken op igen'.

For nu at være banal: Næppe mange tænker på de tidligere udstødte på Sprogø og den tids opfattelse af det 'normale', når de kører over Sprogø på broforbindelsen.

Et eksempel mere
Alle bogens eksempler er principielt værd at gå i dybden med. Både rent historisk og erkendelsesmæssigt. Det er ikke muligt, men kapitlet om begrebet arbejdsløshed skal nævnes. Her behandles samfundet syn på arbejdsløshed, og hvordan det undergik en forandring ved indgangen til det 20. århundrede.

Efter en interessant samfundshistorisk gennemgang slutter Lars Andersen af med at skrive: 'I løbet af det 20. århundrede blev den fulde beskæftigelse et nødvendigt ideal for realiseringen af vækstsamfundet og velfærdsstaten. I midten af århundredet optrådte arbejdsløshed ligefrem igen, for nu at bruge Kaspar Villadsens udtryk, som en totalitet, der i modsætning til tidligere tiders klassiske økonomiske forståelser nu åbenbart kunne styres gennem finanspolitiske, keynesianske, makroøkonomiske redskaber. Arbejdsløshedsdiskursen ændrede karakter fra at handle om håndteringen af den arbejdsløse til at handle om regulering af arbejdsløsheden'.

Og Lars Andersen fortsætter: 'Man kan i lyset af disse udviklingstendenser overveje, om der i nutidens socialpolitik, med dens fokus på 'empowerment' og 'kontraktliggørelse' af forholdet mellem klient og system, efterhånden kan spores reminiscenser af den moralske individualisering, der prægede samfundet for 100 år siden. Opdragelse til frihed og ansvar synes i høj grad at vinde frem i den socialpolitiske diskurs i dagens Danmark. Er det udtryk for en ny positiv 'selvets teknologi', eller er det blot installering af et nyt formynderi? Det overlader jeg til læseren at overveje'.

Hvad det end er udtryk for, er dette kapitel - og bogen som helhed - et glimrende eksempel på, at tværfagligheden brugt i såvel praksis som forskning kan give ny indsigt og erkendelse til brug for den videre udvikling. Kapitlet er værd at læse i sammenhæng med Thomas Bredgaard og Flemming Larsen: 'Regionale og lokale beskæftigelsesråd i spændingsfeltet mellem stat og kommune', Aalborg Universitetsforlag, 2009 og flere af den bøger, der er nævnt nedenfor under forslag til supplerende læsning.

De måske egnede
Der gøres i bogen opmærksom på, at dens titel bevidst spiller på titlen på Peter Høegs bog 'De måske egnede' fra 1993. Et af omdrejningspunkterne i Peter Høegs forfatterskab er den hårfine grænse for, hvad der er alment acceptabelt. I bogen 'De måske egnede' fortæller drengen Peter om de tre børn, Peter selv, Katarina og August, som af forskellige årsager anbringes på en københavnsk, privat kostskole for adfærdsvanskelige børn i 1960'erne. En skole baseret på smukke idealer og principper om redde tabte institutionsbørn ud af mørket, få dem "op i lyset" og omdanne dem til "pæne" borgere. Udgangspunktet for denne proces er disciplin, overvågning, ensretning og kontrol. En proces, som Peter gør oprør mod, fordi han opfatter den som menneskeødelæggelse gennem uniformering. Den bog handler altså også på sin måde om de komplicerede processer, der udstikker grænserne for det normale og udgrænser det afvigende. Altså samme tema som 'De måske udstødte. Historiens marginale eksistenser'. Dermed et godt eksempel på, hvordan faglighed og kunsten kan spille sammen for at bevidstgøre os.

Om redaktørerne
Lars Andersen er Post doc ved Institut for Historie, Internationale studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet. Han indgår endvidere i forskningsnetværket CHI - Contemporary History of Democracy and Democratization. Han blev ph.d. i historie på Aalborg Universitet i 2006 på en afhandling om arbejdsskadeforsikring i Danmark i perioden 1898-1933. Som post doc skriver han på en bog om den religiøse professor i statsvidenskab og leder af det københavnske kirkefond, Harald Westergaard (1853-1936). Samtidig er Lars Andersen engageret i et større forskningsprojekt, finansieret af Carlsbergfondet, som søger en omfattende kortlægning af 200 års social-og velfærdspolitik i Danmark, 1800-2000. Han har desuden skrevet en række artikler om netop dette emne.

Poul Duedahl er adjunkt ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet. Han er mag.art. i historie fra Syddansk Universitet, Odense, 2001. Han har haft forskningsophold ved UNESCO Archives, Paris og Harvard University, UN Archives, Library of Congress, US National Archives og UK National Archives. Desuden har han været gæsteforsker ved Department of Anthropology, Smithsonian Institution, Washington DC, USA. emne.

Louise N. Kallestrup er Post doc ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet. Hun er cand.mag. fra Aalborg Universitet i 2001 og ph.d. i historie fra Aalborg Universitet, 2007 med en afhandling om trolddomsforfølgelser i Italien og Danmark. Siden har hun fået en ekstern bevilling fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og arbejder for tiden med djævlebesættelser og galskab i 1600-tallet.

Torben Kjersgaard Nielsen er lektor ved Institut for Historie, Internationale studier og Samfundsforhold, Aalborg Universitet. Han er cand.phil. i historie fra Aarhus Universitet, 1992 og ph.d. i historie fra Aarhus Universitet, 1997.

Et spejl
Denne antologi er skrevet af historikere om fortiden. Christian Kvium siger i kapitlet 'Fortiden som en afvigelse fra nutiden' bl.a.: 'Som mennesker i verden kan vi spejle os i fortidens mennesker: De kan vise os, hvad vi engang var eller ikke var, vi kan se forskelle, ligheder og udvikling, og vi kan tage ved lære af deres visdom eller uforstand. Uanset om vi identificerer os med dem eller tager afstand fra dem, er det os, vi intenderer. Som faghistorikere må vi derimod have dem i sinde og bestræbe os på at fremstille dem som det, de virkelig er bag spejlet, nemlig ikke os. At fremstille denne andethed er en aktiv og konstruktiv proces. Men verden er jo ikke kun, som vi nu kan beskrive den, den virker på os og må derfor altid spille med, når vi erkender noget.

- - - Jeg har forsøgt at argumentere for den opfattelse, at historiske erfaringer er oplevelser af andethed, afstand eller forskel, og at det, man oplever, er fortiden, som den virkelig er, som den med andre ord virker på os i vores verden. - - - Men de fortæller os, at vi befinder os i verden og ikke et eller andet sted udenfor den, og at verden på sære måder faktisk fremstiller os, når vi fremstiller fortiden'.

Når man læser denne bog om fortidens udstødte kan man ikke lade være med hele tiden at se fortællingerne i sammenhæng med her-og-nu-situationen.

Et ganske sigende foto findes på side 12. Det viser en 'herregymnastikopvisning' (i hvide trikot)'er i begyndelsen af 1900-tallet. Snorlige rækker, linealrette rygge og hvælvede brystkasser. Punktlighed og disciplin. Bortset fra, at der på dette foto ikke er et eneste Dannebrog, adskiller det sig såmænd ikke så meget fra en del af dagens annoncer med et politisk budskab, inkluderende de 'normale' og ekskluderende 'afvigerne'. Og på side 282 er der et foto af tyske flygtningebørn bag pigtrådshegn i flygtningelejren i Risskov ved Århus i 1946. I det hele taget understøtter billedsiden på helt unik vis teksten hele vejen igennem bogen.

Denne antologi handler om djævlebesatte prælater, spedalske, tuberkuløse, vagabonder, invalider, erotikere, epileptikere, excentrikere, syfilitikere, døvstumme, homoseksuelle, prostituerede, intellektuelle, alkoholikere, analfabeter, anorektikere, arbejdsløse og afrikanere. Nogle af disse grupper eksisterer stadig, nogle er stadig udstødte, andre har fået samfundets forståelse og hjælp - og nye afvigere/udstødte er kommet til.

En pointe i denne antologi, der udtrykkes klart, er, at eftersom afvigelse er et socialt relativt begreb og bestemt af herskende magtforhold, så er vi alle potentielle afvigere. Det handler om, hvem der har magten - og hvad de så opfatter som en trussel mod denne magt. Poul Duedahl siger bl.a.: 'Det normale er ikke nogen naturgiven, perfekt tilstand, men derimod forestillingen om et ideal eller et fællesskab, der konstrueres og viderebringes under den positive værdibetegnelse normalt. Der er simpelthen et værdiforhold nedlagt i begreberne normalt og afvigende, som vi overtager, når vi anvender dem. Værdiladningen viser sig ofte i fremstillingen af afvigere. Kendetegnende er det nemlig, at afvigere af normale betragtes som underlegne, overlegne, farlige eller dæmoniske - men aldrig som ligemænd og dermed ligegyldige'.

Er der andre, der kommer til at tænke på aktuelle annoncekampagner i dagbladene?

I sin anmeldelse i Weekendavisen, 21. oktober 2005, sagde Bo Bjørnvig: 'Det en bog der, som man sagde i gamle dage, maner til eftertanke'. Og det er så sandt, som det er skrevet. Måske endnu mere i dag end for fire år siden - udviklingen mod dem/os er accelereret på en række områder. Det er menneskeligt uværdigt og samfundsmæssigt ubegavet.

'En favnende udgivelse der med sine delemner også kan læses som et godt og introducerende skrift indenfor fagområder som psykologi, religion, historie, samfundsfag, og som i øvrigt udover almen interesse også må kunne appellere til gymnasier, seminarier o.l. uddannelsesniveau.'
- Lektørudtalelse, Danske biblioteksmedier

Supplerende artikler
Netværk er vigtigere end søgeaktivitet og uddannelse
Christian Albrekt Larsen (red.)og Jacob J. Pedersen: 'Ledighedsparadokset. Information, netværk og selektion på arbejdsmarkedet'; Frydenlund, København 2009.

Integrationen går ikke ad Helvede til
Hans Lassen: ' Den anden virkelighed. Tanker og tal om integrationen i Danmark';
Informations Forlag, København 2009

Socialt arbejde på tværs af kulturelle forskelle
Ahmet Demir og Hanne Merete Pedersen: Hjertet på rette sted. Socialt arbejde på tværs af kulturelle forskelle', Socialpolitisk Forlag, København 2009.

Forskelle mellem dem og os - og et ønske om forståelse
Sven Burmester: 'En verden til forskel'; Informations Forlag, 2009.

Ansæt folk med anden etnisk baggrund - og bliv klogere
Annie Aarup Jensen og Kirsten Jæger: "Mangfoldighed og Læring. Betydning af kulturel mangfoldighed for ledelse og læring i organisationen'; Aalborg Universitetsforlag, Aalborg 2009.

Tværfaglighed og kulturforståelse er afgørende
Peter Hanke: 'Performance & Lederskab. Passionen som drivkraft'; Børsens Forlag, København 2008

Læs også
Betina Wolfgang Rennison: 'Kampen om integrationen - Diskurser om etnisk mangfoldighedsledelse';
Hans Reitzels Forlag, København 2009.