Personer trumfer partier, når danskerne stemmer til kommunalvalg

Danskerne vælger i høj grad personer frem for partier ved kommunalvalg

Sådan har det i hvert fald været ved alle kommunalvalg siden 2005, viser en ny gennemgang af valgdata foretaget af analysemagasinet Momentum, der udgives af Kommunernes Landsforening (KL).

For eksempel var 76 procent af alle afgivne stemmer ved valget i 2021 sat på en person frem for et parti.

Det samme er forventningen ved det kommende kommunalvalg til november.

Dermed ligger andelen af personlige stemmer langt over folketingsvalg, hvor omkring halvdelen stemmer personligt, viser analysen.

Tendensens skyldes ifølge kommunalforsker Roger Buch, at vi er tættere på kommunalpolitikerne end folketingspolitikerne, fordi de tager stilling til de nære ting som skoler, plejehjem og idrætsklubber.

- De bor i vores lokalområder, er aktive i det lokale foreningsliv og erhvervsliv, og de handler i det samme supermarked, siger han.

I modsætning til ved folketingsvalg kan vælgerne ved kommunalvalgene stemme på alle de mest kendte kandidater i deres kommune. Det er en væsentlig forskel, påpeger Roger Buch.

- I Midtjylland kan jeg for eksempel til et folketingsvalg ikke stemme på Mette Frederiksen, hvis jeg ville det. Jeg kan heller ikke stemme på alle partiformænd og ministre.

- Men til kommunalvalget kan jeg stemme på både udvalgsformænd, borgmesteren og dem, der vil være borgmester, siger han.

Også til EU-valg

Samme tendens gør sig gældende ved valget til EU-Parlamentet, hvor Danmark er én stor valgkreds, og hvor man derfor kan stemme på alle opstillede kandidater. Her stemte 64 procent personligt ved det seneste valg.

Det er dog ikke nok at være et kendt ansigt, understreger kommunalforskeren.

- Vælgerne er faktisk mere seriøse. Det er i høj grad et spørgsmål om at have de rigtige politiske holdninger og være en god repræsentant for lokalområdet, uddyber han.

Også valgforsker Ditte Shamshiri-Petersen fra Aalborg Universitet mener, at krydset ved et kommunalvalg i mindre grad bliver sat ud fra ideologiske spørgsmål, men mere praktiske og nære anliggender.

- Det handler mere om, er politikeren for eller imod en skolelukning for eksempel, som jo ikke nødvendigvis har et partipolitisk ophæng eller er koblet til et landspolitisk spørgsmål.

- Men partiet kan selvfølgelig være et fikspunkt for vælgerne i forhold til at navigere i lokalpolitik. Så det har stadig en betydning, siger hun.

Sammen med en norsk kollega har Ditte Shamshiri-Petersen undersøgt vælgeradfærden i Norge blandt andet gennem vælgerdagbøger. Og her ser det anderledes ud.

Hun forklarer, at norske vælgere generelt er langt mere partiorienterede, hvor man i Danmark er mere personorienteret i sin måde at forholde sig til politik på.

- I Danmark kan din personlige stemme gøre en forskel. Det kan betyde, at en kandidat sprænger listen. Derfor giver det også mere mening at forholde sig til personerne.

- Det samme er ikke tilfældet i Norge, hvor personer selvfølgelig betyder noget for vælgerne, men slet ikke på samme måde som i Danmark, siger valgforskeren.

Valgplakater virker

Sådan var det også i langt højere grad i Danmark før i tiden, siger Roger Buch, der har beskæftiget sig med kommunalpolitik i mere end 25 år.

- Siden 90'erne har vi klart se en bevægelse i retning af, at der er kommet mere personlig markedsføring fra kandidaternes side.

Og så spiller sociale medier en meget stor rolle i kandidaternes profilering, understreger Roger Buch og peger på, at valgforskning har vist, at valgplakater virker.

- De kandidater, der har mange valgplakater, får også flere personlige stemmer end dem, der ikke har, siger Roger Buch.

/ritzau/