dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Penge til fejlslagne geotermi-projekter

Et varmepumperejsehold, Samsø Energiakademi og udvikling af geotermi er blandt de mange initiativer, som blev vedtaget af energiforligskredsen i dag i forbindelsen med udmøntningen af energireserven
22. DEC 2015 13.40

I alt 207,6 mio. kr. skal hjælpe erhvervslivet og det offentlige med at fremme energi- effektive løsninger. Det er forligskredsen bag energiaftalen fra 2012 blevet enige om i dag, oplyser Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Udmøntningen af energireserven tildeles indenfor tre kategorier:

Udmøntningen træder i kraft den 1. januar 2016 og gælder frem til og med 2018. Dog er der for geotermi afsat penge frem til og med 2020.

 Et effektivt og fleksibelt energiforbrug i bygninger

  • Videncenter for energibesparelser i bygninger: Videncentret skal indsamle og systematisere viden om energibesparelser i bygninger og formidle dette til byggebranchen. 15 mio. kr.
  • Fremme af intelligente og energieffektive bygninger: Et bredt samarbejde af relevante aktører skal samarbejde om at udvikle og demonstrere nye smarte løsninger til reduktion af energiforbruget i bygninger. 33,6 mio. kr.
  • Rådgivning af private husstande: Der gennemføres et udbud med henblik på, at husstande kan rådgives om energieffektive løsninger. 3 mio. kr.

 Energieffektivisering i erhvervslivet

  • Analyser af erhvervslivets energiforhold og konkurrenceevne: Projektet skal bidrage med viden om virksomhedernes konkurrencevilkår i Danmark sammenlignet med udenlandske virksomheder. 5,7 mio. kr.
  • Optimering af energispareindsatsen: Tiltaget skal værksætte initiativer, som kan fremme en forbedret og mere omkostnings-effektiv indsats. 5,1 mio. kr.
  • Forskning på transportområdet: Projektet skal fremme Clean Tech og bidrage til at reducere CO2-udledningen i transportsektoren. 24 mio. kr.

 Effektiv anvendelse af VE-el og omkostningseffektiv omstilling

  • Udbredelse af varmepumper – rejsehold: Varmepumperejseholdet - som kan udøve rådgivning om store varmepumper til fjernvarme, centralvarme og industriprocesser - genetableres. 8,1 mio. kr.
  • Varmepumper til individuel opvarmning: Der udvikles nyt forretningskoncept, hvor virksomheder kan hjælpe til med at tilbydevarmepumper til private hjem på nye måder. 30 mio. kr.
  • Smart Energy: Der etableres en pulje, der skal støtte forretningsmodne løsninger på tværs af forsyningssektorer. 9 mio. kr.
  • Økonomiske konsekvensanalyser: Modellen IntERACT videreudvikles, så den kan beregne økonomiske og energimæssige konsekvenser af politiske tiltag. 5,1 mio. kr.
  • Geotermi-låneordning: Ordning der gør det muligt for et selskab at få tilbagebetalt en del af boreomkostningen, hvis en boring går galt. 61,5 mio. kr.
  • Samsø Energiakademi: Forsat udvikling af Samsø som fossil uafhængig ø. 7,5 mio. kr.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/penge-til-fejlslagne-geotermi-projekter

GDPR