Forsvarsministeriet oplyser torsdag aften på sin hjemmeside, at folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen (V) fra 1. marts bliver kommitteret for Hjemmeværnet. Den kommitterede for Hjemmeværnet er politisk udpeget.
Torsten Schack Pedersen kommer sammen med chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, til at udgøre hjemmeværnsledelsen, som over for forsvarsministeren er ansvarlig for Hjemmeværnets samlede virke. Han afløser Søren Gade (V), der i december trak sig fra posten efter at være blevet Folketingets formand.
- Torsten Schack Pedersen har solidt kendskab til både Hjemmeværnets og Forsvarets opgaver og udfordringer gennem blandt andet flere års arbejde som medlem af Folketingets Forsvarsudvalg. Han har gennem sit politiske virke været dybt engageret i at rekruttere og motivere til frivilligt arbejde. Med det trusselsbillede, vi står i nu, er Hjemmeværnets arbejde og kompetencer en hjørnesten i vores sikkerhedspolitik, siger siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.