Partier går til minister med klimaønskesedler

Regeringen indleder tirsdag forhandlinger om klimahandlingsplan. Planen skal sikre, at CO2-mål i 2030 nås. Ambition, kompromiser og kreativitet er vigtigt, mener minister.
10. MAR 2020 8.27

Når partierne fra tirsdag stikker hovederne sammen for i sidste ende at nå til enighed om en klimaplan, er det afgørende, at ordførerne tænker kreativt, mener klimaminister Dan Jørgensen (S).

- Det er mit ansvar som klimaminister at indkalde til forhandlinger, men jeg kan ikke sige, hvornår de skal slutte. Det afhænger også af, hvor stor vilje de enkelte partier har til at lande en aftale, og hvor fantasifulde vi er, siger han.

Ministeren ønsker at lande en bred aftale. Det sikrer, at aftalen stadig holder, selv hvis magten skifter.

Alle partier undtagen Liberal Alliance og Nye Borgerlige er indkaldt til såkaldte sættemøder, hvoraf de første finder sted tirsdag. Her præsenterer partierne, hvilke krav og ønsker de har til den kommende klimahandlingsplan.

Planen skal vise, hvordan klimalovens mål skal indfris. Der skal altså sættes ord på, hvilke konkrete initiativer der skal sikre, at målet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990 nås.

Ambitioner og kompromis
Alle partier undtagen Liberal Alliance og Nye Borgerlige står bag klimaloven. Der kommer dermed til at være mange parter i forhandlingerne, og det sætter krav til de enkelte ordførere, mener klimaministeren.

- Det skal nu testes ved forhandlingsbordet, hvor ambitiøse og kompromisvillige partierne er, siger Dan Jørgensen.

Han siger, inden forhandlingerne går i gang, at der skal initiativer til, der ikke øger uligheden i landet. Ministeren mener, at eksempelvis afgifter på kød ikke er vejen frem.

- Det er ikke en retfærdig måde at gøre det på. Vi mener, at det nærmere er en anden vej, vi skal gå.

Ministeren løfter ikke sløret for noget specifikt, som han vil have med i handlingsplanen. Der skal bruges en bred vifte af tiltag, mener han.

Grøn skattereform
Klimarådet fremlagde mandag formiddag sin klimarapport, som blandt andet peger på, at en drivkraft i den grønne omstilling for at nå CO2-reduktionsmålet på 70 pct. i 2030 bør være markant forhøjede CO2-afgifter.

De Radikale har netop slået på tromme for en stor stigning i CO2-afgiften, og i rapporten vurderer Klimarådet, at afgiften i 2030 skal op i omegnen af 1.500 kr. per ton CO2. I dag er afgiften på cirka 170 kr. per ton.

- En grøn skattereform må være rykket markant tættere på med Klimarådets rapport, siger Morten Østergaard (R).

- Det er afgørende, at Socialdemokratiet og Venstre følger op på den invitation, jeg gav allerede ved årets begyndelse om, at vi tager en principbeslutning om, at det er det, vi vil.

Morten Østergaard truede for nylig med at vælte S-regeringen, hvis den ikke kommer med hurtig handling på klimaområdet. Klimarådets anbefalinger gør bare truslen om at udløse valg, hvis der ikke sker noget, endnu mere relevant, mener Morten Østergaard.

- Jeg føler mig på endnu mere sikker grund i, at det eneste rigtige at gøre for at frembringe denne politiske undtagelsestilstand er at stille kravet så markant op. For nu er det kun den politiske vilje, der mangler.

- Vi har det beslutningsgrundlag, vi skal bruge. Vi har selv bedt Klimarådet om at komme med disse anbefalinger. Og rådet anbefaler os at handle nu, siger han.

Hos SF vil man gå endnu hårdere til værks end det, som Klimarådet lægger op til i sin rapport.

- Jeg mener, at industriens brug af kul, olie og gas skal udfases helt og erstattes af el og grøn gas. Det vil give en reduktion, der er mere end tre gange så høj - ikke blot de 20 pct. som, der lægges op til, siger klimaordfører Signe Munk (SF) i en skriftlig kommentar.

Ritzau / esl

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt