KL i store træk tilfredse med strukturaftale, men kritiserer flytning af skat og inddrivelse til staten
24. JUN 2004 14.05
DEt siger KL-formand, Ejgil W. Rasmussen (V), i en kommentar til strukturreformen.
- Vi ser aftalen som en god ramme for det store lovgivningsarbejde, der nu går i gang. Rigtigt grebet an vil dette arbejde kunne understøtte reformens retning positivt. Jeg vil samtidig gerne give udtryk for min anerkendelse af, at forligspartierne med reformen synes at have bestræbt sig på at leve op til ambitionen i Strukturkommissionens betænkning om at styrke det lokale demokrati og sætte borgerne i centrum.
- På beskæftigelsesområdet åbner reformen for pilotforsøg, som går videre i retning af en kommunal forankring af beskæftigelsesindsatsen end de fælles jobcentre, som her er hovedelementet i reformen. KL havde gerne set, at man var gået videre, men vi er - situationen taget i betragtning - meget tilfredse med, at pilot-forsøgsordningen gennemføres. Også her er retningen rigtig.
- Til gengæld er KL stærkt imod, at skatteligningen flyttes til staten. Det vil gøre det langt sværere at opretholde en god borgerservice. Og forligspartierne er på helt forkert spor, når det gælder organiseringen af inddrivelsesopgaven. Med den model, der ligger i reformen, er der både overhængende risiko for, at opgaven vil blive udført mindre effektivt, og at det samtidig bliver uklart for borgerne, hvor ansvaret ligger. KL har fremlagt forslag om, at kommunerne tager sig af inddrivelse af restancer fra borgerne, mens staten tager sig af inddrivelse fra virksomhederne. Det vil give klarhed både for borgere og virksomheder og en større effektivitet, som ikke ligger i reformaftalen, siger Ejgil W. Rasmussen.
- Når det gælder planområdet er sammenkoblingen til vækststrategien rigtig. Derfor vil vi gerne advare mod, at den efterfølgende lovgivning fastholder os i "planhierarkiet" og nogle af de løsninger og konflikter, som vi erfaringsmæssigt ved er uhensigtsmæssige. Den "fysiske" planlægning har længe trængt til en forenkling og slankning, men det er svært efter aftalens ordlyd at se, om den ønskede forenkling kan blive til noget i realiteternes verden. Efter KL's opfattelse skal tyngden i den regionale planlægning klart ligge på det erhvervsudviklingsmæssige - med et strategisk og overordnet sigte. KL vil have stærk fokus på, at resultatet ikke ender med at blive en generel stramning af de kommunale muligheder for at planlægge ud fra lokale hensyn. Vi skal under ingen omstændigheder have genindført en statslig eller regional detailstyring af kommunerne på planområdet.
- Desværre har der indlejret sig to alvorlige paradokser i forliget. For det første lægger forligspartierne op til at gøre den valgmulighed, kommunerne i dag har for at anvende et statsgaranteret udskrivningsgrundlag i stedet for selvbudgettering, når de lægger budgetter, obligatorisk. Set i sammenhæng med flytningen af ansvaret for skatteligningen udgør det et markant negativt slag mod det kommunale selvstyre. KL vil derfor kraftigt advare mod, at denne tanke forfølges. Den harmonerer på ingen måde med forligspartiernes erklærede politiske målsætning om at styrke den lokale opgavevaretagelse og borgerbetjening og dermed det lokale demokrati og selvstyre. Retten til at udskrive skat er kernen i det kommunale selvstyre. Obligatorisk statsgaranti vil på sigt føre til en uacceptabel svækkelse af kommunernes selvstændige skatteudskrivningsret, pointerer Ejgil W. Rasmussen.
- I beslutningen om at oprette et kommunalt evalueringsinstitut ligger endnu et paradoks. I kommunerne er vi generelt positive over for at styrke fokus på dokumentation, og KL har i de netop overståede økonomiforhandlinger med regeringen fremlagt et konkret forslag om et fælles dokumentationsprogram baseret på udbud hos universiteter og sektorforskningsinstitutter. Et statsligt evalueringsinstitut med kontrolfunktioner vil meget let føre til større detailstyring af kommunerne. Det spiller slet ikke sammen med den positive linie i forligsteksten, hvor det netop understreges, at statens styring af kommunerne i højere grad skal basere sig på mål- og rammestyring, mener KL-formanden.
- Vi ser aftalen som en god ramme for det store lovgivningsarbejde, der nu går i gang. Rigtigt grebet an vil dette arbejde kunne understøtte reformens retning positivt. Jeg vil samtidig gerne give udtryk for min anerkendelse af, at forligspartierne med reformen synes at have bestræbt sig på at leve op til ambitionen i Strukturkommissionens betænkning om at styrke det lokale demokrati og sætte borgerne i centrum.
- På beskæftigelsesområdet åbner reformen for pilotforsøg, som går videre i retning af en kommunal forankring af beskæftigelsesindsatsen end de fælles jobcentre, som her er hovedelementet i reformen. KL havde gerne set, at man var gået videre, men vi er - situationen taget i betragtning - meget tilfredse med, at pilot-forsøgsordningen gennemføres. Også her er retningen rigtig.
- Til gengæld er KL stærkt imod, at skatteligningen flyttes til staten. Det vil gøre det langt sværere at opretholde en god borgerservice. Og forligspartierne er på helt forkert spor, når det gælder organiseringen af inddrivelsesopgaven. Med den model, der ligger i reformen, er der både overhængende risiko for, at opgaven vil blive udført mindre effektivt, og at det samtidig bliver uklart for borgerne, hvor ansvaret ligger. KL har fremlagt forslag om, at kommunerne tager sig af inddrivelse af restancer fra borgerne, mens staten tager sig af inddrivelse fra virksomhederne. Det vil give klarhed både for borgere og virksomheder og en større effektivitet, som ikke ligger i reformaftalen, siger Ejgil W. Rasmussen.
- Når det gælder planområdet er sammenkoblingen til vækststrategien rigtig. Derfor vil vi gerne advare mod, at den efterfølgende lovgivning fastholder os i "planhierarkiet" og nogle af de løsninger og konflikter, som vi erfaringsmæssigt ved er uhensigtsmæssige. Den "fysiske" planlægning har længe trængt til en forenkling og slankning, men det er svært efter aftalens ordlyd at se, om den ønskede forenkling kan blive til noget i realiteternes verden. Efter KL's opfattelse skal tyngden i den regionale planlægning klart ligge på det erhvervsudviklingsmæssige - med et strategisk og overordnet sigte. KL vil have stærk fokus på, at resultatet ikke ender med at blive en generel stramning af de kommunale muligheder for at planlægge ud fra lokale hensyn. Vi skal under ingen omstændigheder have genindført en statslig eller regional detailstyring af kommunerne på planområdet.
- Desværre har der indlejret sig to alvorlige paradokser i forliget. For det første lægger forligspartierne op til at gøre den valgmulighed, kommunerne i dag har for at anvende et statsgaranteret udskrivningsgrundlag i stedet for selvbudgettering, når de lægger budgetter, obligatorisk. Set i sammenhæng med flytningen af ansvaret for skatteligningen udgør det et markant negativt slag mod det kommunale selvstyre. KL vil derfor kraftigt advare mod, at denne tanke forfølges. Den harmonerer på ingen måde med forligspartiernes erklærede politiske målsætning om at styrke den lokale opgavevaretagelse og borgerbetjening og dermed det lokale demokrati og selvstyre. Retten til at udskrive skat er kernen i det kommunale selvstyre. Obligatorisk statsgaranti vil på sigt føre til en uacceptabel svækkelse af kommunernes selvstændige skatteudskrivningsret, pointerer Ejgil W. Rasmussen.
- I beslutningen om at oprette et kommunalt evalueringsinstitut ligger endnu et paradoks. I kommunerne er vi generelt positive over for at styrke fokus på dokumentation, og KL har i de netop overståede økonomiforhandlinger med regeringen fremlagt et konkret forslag om et fælles dokumentationsprogram baseret på udbud hos universiteter og sektorforskningsinstitutter. Et statsligt evalueringsinstitut med kontrolfunktioner vil meget let føre til større detailstyring af kommunerne. Det spiller slet ikke sammen med den positive linie i forligsteksten, hvor det netop understreges, at statens styring af kommunerne i højere grad skal basere sig på mål- og rammestyring, mener KL-formanden.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
