Ytringsfriheden er tilsyneladende presset blandt pædagoger. Hver anden blandt 1.007 pædagoger, som har deltaget i en ny Bupl-undersøgelse, har inden for det seneste år undladt at ytre sig kritisk om arbejdsforhold, selvom de har haft lyst til det. Det oplyser Bupl.

47 pct. siger, at de har kendskab til forhold, der er så kritisable, at de mener, at offentligheden også burde få viden om dem. Alligevel afholder 52 pct. sig fra at fortælle offentligt om forholdene.

- Mange steder arbejder pædagogerne under vanskelige vilkår og pressede forhold. Det er velfærdsproblemer, der kun kan løses, hvis pædagogerne kan fortælle åbent og ærligt om virkeligheden ude hos børnene uden frygt for sanktioner, siger Elisa Rimpler.

Det er også et demokratisk problem, mener juraprofessor fra Syddansk Universitet Frederik Waage.

- Man kan roligt sige, det er et tilbagevendende problem. Jeg betragter det som et af de største menneskerettighedsproblemer, vi har i forvaltningen, siger han til Berlingske.

Avisen har talt med flere pædagoger, der har oplevet en modstand mod deres lovlige ytringer fra forvaltningerne.

Én blev ringet op, kort efter at hun i et offentligt facebookopslag havde beskrevet, at det var svært at få hverdagen til at fungere i institutionen, fordi mange medarbejdere var sendt hjem på grund af corona.

Ifølge hende var beskeden, at opslaget var ikke "smart" og helst ikke skulle blive stående, hvorfor hun modvilligt ændrede det, så kun hendes venner kunne se det. Dagen efter gav hendes chef hende besked om, at det ikke var den "rigtige" måde at gøre det på, skriver avisen.

Kommuner bør lytte

Bupl undersøgte også vilkårene for pædagogers ytringsfrihed i en tilsvarende undersøgelse fra 2019. Dengang svarede 49 pct. af pædagogerne, at de inden for det seneste år havde undladt at ytre sig, selvom de havde lyst til det.

Dermed ser det ud til, at udviklingen går den forkerte vej. Elisa Rimpler opfordrer kommunerne til aktivt at gøre mere for at lytte til medarbejdernes perspektiver. Og til at slå ind på en anden kurs, så tavshedskulturen ikke breder sig yderligere.

- Det er ikke nok, når politikere og embedsfolk siger, at der selvfølgelig er fuld ytringsfrihed i deres kommune. De skal også vise, at de mener det, og sørge for, at åbenhed, gennemsigtighed og inddragelse gennemsyrer alle led i kommunen. Fra politikere, til forvaltning og helt ned på gulvet.

- Når en pædagog eller pædagogisk leder tager bladet fra munden, og deler sin bekymring med offentligheden må det ikke udløse et hold-kæft-bolsje, men derimod et "tak fordi du siger det." Vi skal helst ikke derhen, hvor det alene er skjulte optagelser og afslørende dokumentarudsendelser, som giver omverdenen indblik i de forhold, som børn og pædagoger oplever, siger Bupl-formanden.

sfe

Pædagoger tier om kritisable forhold af frygt for sanktioner