Gennem 13 år har forældre til børn i vuggestuer og børnehaver stemt om, hvorvidt der skal være madordning eller ej i deres børns dagsinstitution. Afstemningen har landets kommuner ifølge dagtilbudsloven været forpligtet til at afholde, men valget er mest af alt en bureakratisk øvelse, der ikke rykker noget, mener FOA på baggrund af aktindsigter i alle kommuner.
Fx siger formand for Børne- og Familieudvalget i Vesthimmerland Kommune Inger Nielsen (V) til dagbladet FOA:
- Vi taler meget om frikommuner og afbureaukratisering, så det vil da være vældig fint, hvis det her er noget, hver enkelt kommune eller institution selv tager hånd om.
På baggrund af undersøgelsen mener FOA samt Kost og Ernæringsforbundet, at dagtilbudsloven skal ændres, og forbundene benytter markeringen af den tiende Maddag i institutionerne til at komme med forslaget:
- Det er en fjollet og bureaukratisk ordning. Tallene viser, at forældre gerne vil betale for børnenes mad, når de er sikre på, at kvaliteten er i orden. Og det er den de steder, hvor maden bliver lavet i institutionen. Løsningen er, at alle dagtilbud har et produktionskøkken, siger formand for Kost- og Servicesektoren i FOA Pia Heidi Nielsen.
En gennemgang af tal fra aktindsigter i alle kommuner viser, at det kun i ni tilfælde er sket, at forældre i et dagtilbud har fravalgt madordningen - og det blot for at vende tilbage til den igen efter næste afstemning. Kun i fem tilfælde har forældre ændret et ja til frokostordninger til et foreløbig permanent fravalg.
Bureakratisk politisk kompromis
Ifølge FOA udspringer madvalgene af en beslutning i Folketinget i 2009 om retten til forældrebetalt frokost - bl.a. for at forebygge overvægt hos de 0-6-årige og undgå social ulighed i sundheden. Da de daværende regeringspartier V og K bakkede ud af beslutningen, blev der med støtte fra LA og DF vedtaget et kompromis, hvor forældrene hvert andet år skulle have mulighed for at fravælge madordningen.
FOA mener, at madvalgene har medført uholdbare arbejdsvilkår for ansatte i daginstitutionernes køkkener og en bunke skrivebordsarbejde for ansatte i kommunerne. Derudover er faste måltidsvaner i barndommen vigtige for sundheden, siger formand for Kost og Ernæringsforbundet Ghita Parry:
- Ellers få vi aldrig nedbragt ulighed i sundhed eller gjort noget ved overvægt. Madordninger bør være permanente og en del af kernevelfærden, så alle børn, uanset kommunegrænse, får lige adgang til et godt måltid mad, siger hun.
cwa
FAKTA
- 47 procent af alle børnehaver har en madordning. Kilde: Danmarks Statistik
- Madordninger er mest udbredt hovedstadsområdet. 69 procent af børn i Region Hovedstaden har frokostordning, mens det kun gælder 35 procent i Region Syddanmark, 48 procent i Region Midtjylland, 43 procent i Region Nordjylland og 31 procent i Region Sjælland. Kilde: Danmarks Statistik
-
Om Maddag 2023
Maddag arrangeres af Kost og Ernæringsforbundet og FOA, hvis medlemmer typisk er dem, der har ansvaret for madordningen i den enkelte institution.
Herudover deltager en projektgruppe bestående af BUPL, Rådet for Sund Mad, Landbrug & Fødevarer, FOLA – Forældrenes Landsorganisation, Komiteen for Sundhedsoplysning og Fødevarestyrelsen.
Kilde: FOA
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
