AARHUS: De har travlt i Aarhus, rigtig travlt, for siden en artikel om den såkaldte 'Aarhus-model' ramte Washington Post, er interessen fra hele verden for at fortælle om projektet vokset eksplosivt.
Siden begyndelse af oktober har Aarhus Kommune været i kontakt med omkring 100 forskellige medier fra hele verden, det var alt lige fra Japans svar på DR over Sky News til brasilanske aviser og Al Jazeera.
- Interessen har været uhørt stor, men det har ikke været en negativ mediestorm. Noget har været mere kritisk end andet, og sådan er det. Det har nærmere været en tsunami af interesse, som har lagt et stort, praktisk pres på de ansvarlige, fortæller Henning Mols, pressekonsulent i magistratsafdelingen for Børn- og Unge til dknyt.
Unikt samarbejde
I Aarhus har kommunen et unikt samarbejde med Østjyllands politi omkring det exit-program for unge, der enten har eller er på vej til at rejse til Syrien eller Irak for på den ene eller anden måde at være en del begivenhederne omkring Islamisk Stat. Så da man ude i verden pludselig fik øjnene op for 'Aarhus-modellen' fik de travlt med pressehåndteringen hos Østjyllands Politi og kommunen. De besluttede derfor at lægge en strategi for, hvordan mediestormen skulle tøjles.
Vores strategi hidtil var, at de to fagligt ansvarlige hos kommune og politi også havde dialogen med pressen. Det har de sådan set stadig. Men med 10-15 medier i kø og nye opkald og mails hver dag har vi haft gavn af at rykke tættere sammen og koordinere pressehåndteringen tæt kommune og politi imellem, siger Henning Mols.
De to pressemedarbejdere hastefremstillede blandt andet et faktaark, og fik et par beslutningsnotater oversat til engelsk, som alle udenlandske journalister får tilsendt, når de henvender sig. Her kan de læse om, hvad 'Aarhus-modellen' grundlæggende indebærer, ligesom de kan blive klogere på rammerne for dansk lovgivning og det kriminalpræventive arbejde. Og så bød faktaarket på nogle færdige citater fra både politi og kommune, som medierne frit kunne gøre brug af.
Ja-hatten på
Henning Mols har sammen med sin kollega fra politiet og efter aftale med chefer hos politiet og i kommunen opstillet retningslinjer for håndteringen af den udenlandske presse. Fx blev deres udgangspunkt, at de på vegne af talspersoner takker ja til alle interviews, og at alle medier bliver behandlet ens.Til gengæld fik alle medier så også den besked, at myndighederne ikke kunne være behjælpelige med at finde cases på syriensrejsende eller skabe forbindelser til venner eller familie.
- Vi ønsker altid at behandle alle medier ens. Men mange medier indleder med at bemærke, at de er verdens næststørste nyhedsbureau, at de har et oplag på tre millioner aviser i Japan, eller at de er Canadas største printmedie. Det gør de vel i håbet om en opnå en særlig service. Da eksempelvis en landsdækkende dansk avis tog det ilde op, at vi ikke beredvilligt stillede med en 'jihadist', som journalisten udtrykte det - for det havde vi vel gjort, hvis det var den kongelige danske tv-avis, der havde spurgt - kunne vi jo svare, at også Wall Street Journal, La Republica, BBC, Newsweek og mange andre havde fået samme besked. Så var den lukket, siger Henning Mols.
Kommunen og politiet har dermed begrænset presseadgangen til medarbejdere, der så at sige er på lønningslisten. Hvilke andre kilder, journalisterne har ønsket at tale med og hvordan, har man overladt til journalisternes egen research.
Nogle medier har valgt at bruge baggrundsinformationerne som udgangpunkt for en artikel, mens mange andre har været en tur i Aarhus. Og det lykkedes også flere medier at finde deres egen cases.
- Vi har på intet tidspunkt været opsøgende i forhold til de internationale medier, de er kommet til os. Vi har beredvilligt fortalt om vores indsats imod radikalisering og diskrimination, men som et lokalt svar på lokale udfordringer. Det er ikke givet, at den model vil virke andre steder. Men opmærksomhed, det har Aarhus-modellen i hvert fald fået nu, siger Henning Mols.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
