
Selv om valgplakater er gammeldags, er de stadig en fast del af enhver valgkamp. Og det bliver de også under KV17, for valgplakater er for mange kandidater den nemme vej til at blive genkendt, siger valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.
- Plakaterne har en betydning for, hvor mange stemmer man får. Derudover er det blevet meget billigere at trykke dem, så jeg tror bestemt, vi vil se endnu flere plakater denne gang i forhold til sidste valg, siger han til DR Midt & Vest.
- Med plakaterne skal vælgerne ikke selv søge informationen, de ser bare plakaten på vej på arbejde. Modsat andre kampagneformer, hvor man selv skal klikke sig ind på en Facebook-profil og finde informationen, siger han.
Produktionsvirksomheden GripSign i Brande mærker i den grad politikernes interesse for valgplakater.
- Vi startede med at trykke valgplakater i marts, og vi arbejder 20 timer i døgnet for at blive færdige med omkring 60.000 styk, siger daglig leder Steffen Fløe til DR Midt & Vest.
Han havde regnet med, at de skulle trykke 15-20.000 plakater.
- Jeg troede, at det skulle være fyld i vores normale produktion. Men nu arbejder vi med to- og tre-holdsskift og i weekenderne, siger Steffen Flø.
Valgplakaterne må sættes op fra og med lørdag 28. oktober, ifølge nye regler må det denne gang først ske fra kl. 12 og ikke som tidligere fra midnat, hvilket i praksis var fredag aften.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.