dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Direktør i Operate Anders Dybdal præsenterer key-findings i Folkemødeanalysen
Foto: Ronja Pilgaard

På Folkemødet virker giraffen stadig

Det er stadig de spændende debattører, der trækker folket til teltene på Folkemødet, mens moderatoren næsten intet betyder, viser tal fra årets Folkemødeanalyse

BORNHOLM: Folkemødet i Allinge. Det vokser og vokser. Og det bliver dyrere og dyrere. Eller gør det? Mens antallet af events under Folkemødets tusinde teltduge fortsat stiger år for år, er antallet af deltagere nu på tredje år stagneret ved cirka 100.000 besøgende. Det viser årets Folkemødeanalyse, som mandag aften blev præsenteret på Nørrebro Teater i København.

Her kunne man blandt andet høre, at det i år var emnerne flygtninge, sundhed, digitalisering og fake-news, der havde fyldt mest i deltagernes bevidsthed. På den måde har Folkemødets indhold rykket sig fra sidste år, hvor flygtningene var det overordnede tema.

Samtidigt viser evalueringen af årets Folkemøde, som analysen ret beset er, at der er fire konkrete konklusioner, man kan tage med sig fra Folkemødet 2017:

  • Folket efterspørger mere overblik og mulighed for deltagelse
  • Digitaliseringen og fake news fyldte mest i 2017
  • Arrangørerne får mere ud af at være med end tidligere
  • Der findes konkrete veje til et vellykket folkemøde

Debattør-giraffen – ikke moderator-giraffen
En ting, som til gengæld ikke har rykket sig meget i forhold til sidste år er, hvad der trækker gæster ind i teltene. 66 pct. af dem, som har deltaget i evalueringen mener, at de går til debatter, hvis der er en debattør med i debatten, som de synes, er interessant. De vil altså se giraffen.

Men de vil ikke se en hvilken som helst giraf. Det skal være en giraf i en debat. En kendt moderator er for eksempel kun noget, 9 pct. i undersøgelsen giver udtryk for, kan trække dem ind i et telt. Så måske pengene til moderatoren var bedre givet ud et andet sted, fristes man til at konkludere.

Til gengæld er temaer stadig vigtige. Mens 56 pct. går efter højaktuelle temaer, sætter 34 pct. kursen mod debatter med et tema, de kan identificere sig med. 26 pct. fortæller, at de går efter debatter, hvor der er en klar politisk konflikt.

Folket er stadig størst
Folket er stadig godt repræsenteret. Som de tidligere år har Operate valgt at inddele deltagerne på årets folkemøde i fem grupper: politikeren, den professionelle, ildsjælen, folket og journalisterne. Og ud af de 100.000 deltagere er 48 pct. Altså fortsat i Allinge i uge 24 for at deltage i Folkemødet uden at få penge for det - og uden at være frivillig i enten et parti eller en organisation.

Men det var ikke udelukkende 48 pct. folkelige deltagere, som i år troppede op i Allinge til Folkemødet. I årets evaluering lød det blandt andet fra folke-deltagerne, at programmet var for uoverskueligt, og at man ønskede sig mere samtale, ‘så man ikke kun møder det kendte, men faktisk kommer hinanden ved og taler sammen.’

- I år gad jeg næsten ikke tage ud til debatter, fordi det er så svært at overskue. Der er simpelthen for meget, lød det blandt andet fra en af deltagerne.

Blandt de restende deltagere kommer 37 pct. på Folkemødet for at arbejde som professionelle aktører eller lobbyister, 12 pct. kommer for at være frivillige i organisation eller for at lobbye for en sag. To pct. af deltagerne på Folkemødet er politikere i både national-, regional- og kommunalpoltik, mens én procent af deltagerne på Folkemødet tegner sig for at være journalister.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/p-folkemdet-virker-giraffen-stadig

GDPR