9. oktober
- Betalingsbalancen over for udlandet i august 2017
Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner, der inden for en given periode foretages mellem Danmark og udlandet. Betalingsbalancen opdeles i tre hovedkonti: løbende konto, der viser indtægter og udgifter, kapitalkonto og finansiel konto, der viser, hvorledes et underskud/overskud på løbende konto er finansieret/anvendt. Den løbende konto opdeles i varer, tjenester, løn, formue osv. - Udenrigshandel med varer i august 2017
Danmarks import og eksport af varer er fordelt på alle verdens lande og på ca. 10.000 forskellige varer. Statistikken opgøres efter handlens værdi (opgjort i kroner) og normalt også i kilo. Udenrigshandlen med varer, som kan opdeles i handel med EU-landene (Intrastat) og handel med lande uden for EU (Extrastat). - Feriehusudlejning i august 2017
Statistikken belyser udvikling i feriehusudlejning fordelt på blandt andet personovernatninger, udlejningsuger og nationalitet. - Overnatninger på hoteller, feriecentre mv. i august 2017
Statistikken har til formål at vise strukturen og udviklingen i overnatninger på hoteller og feriecentre. De vigtigste variable er: Overnatninger fordelt efter nationalitet og geografisk område, udlejede værelser og antal værelser/lejligheder og sengepladser til rådighed. - Nyregistrerede motorkøretøjer i september 2017
Statistikken omfatter først og fremmest nyregistreringer af køretøjer, men også brugtvognshandel, bestande og energieffektivitet indgår i opgørelsen.
10. oktober
- Firmaernes køb og salg i august 2017
Statistikken over firmaernes køb og salg belyser konjunktur- og erhvervsudviklingen. Kilden til statistikken er de momsregistrerede virksomheders månedlige, kvartalsvise eller halvårlige indberetninger til SKAT i forbindelse med deres momsbetaling og den kaldes derfor også ofte for ’momsstatistikken’. - Forbruger- og nettoprisindeks i september 2017
Forbrugerprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område og måler ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Nettoprisindekset belyser forbrugerprisudviklingen friholdt for ændringer i afgifter og tilskud. Nettoprisindekset opgøres på grundlag af de faktiske forbrugerpriser så vidt muligt fratrukket indirekte skatter, dvs. moms og varetilknyttede afgifter, og tillagt tilskud til generel nedsættelse af prisen.
11. oktober
- Sygehusbenyttelse i 2016
Befolkningens indlæggelser på somatiske sygehusafdelinger er opgjort. Der findes oplysninger om antallet af indlæggelser, antal sengedage, patienternes alder, køn og diagnose. De samlede indlæggelseshyppigheder er aldersstandardiserede, dvs. der er korrigeret for, at aldersfordelingen ikke er ens for de forskellige socio-økonomiske grupper. - Udenlandsk ejede firmaer i Danmark i 2015
Statistikken belyser virksomhedernes ejerskabsland i form af land for de ultimative ejere, og belyser omsætning, antal ansatte og antal firmaer.
12. oktober
- Børnefamilier i juli 2017
Statistikken om familier indeholder oplysninger om bopæl (region og kommune), familietype (dvs. familiens sammensætning), familiestørrelse og antal børn i familien. I familiestatistikken opereres med to grupper af børn: de hjemmeboende og de ikke-hjemmeboende. I begge grupper er det en betingelse, at personerne aldrig har været gift, ikke selv har børn, og ikke indgår i et samboende par. - Arbejdsløsheden i august 2017
Den registerbaserede ledighedsstatistik (brutto- og nettoledige) belyser den ledighed, der er registreret i a-kasserne og de offentlige jobcentre. Den registrerede ledighed består af personer der modtager dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse samt jobparate personer der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.