Over 1.000 personer har anmeldt corona som arbejdsskade

KORT NYT18. AUG 2020 15.44

Det strømmer fortsat ind med anmeldelser til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) om corona. Per 17. august har AES fået i alt 1.040 anmeldelser om arbejdskader efter covid-19, heraf 921 erhvervssygdomme og 119 arbejdsulykker. Det skriver Fagbladet 3F.

Ud af de anmeldte sager er foreløbig 133 blevet anerkendt som en arbejdsskade. 116 af sagerne handler om, at anmelderen er blevet smittet og har været syg med coronavirus. De sidste 17 sager drejer sig om, at anmelderen fx er blevet syg af at bruge mundbind eller har fået eksem af at bruge gummihandsker i forbindelse med sit arbejde.

AES har indtil videre afvist 139 sager. Cirka halvdelen af afvisningerne skyldes, at den tilskadekomne ikke har svaret på spørgeskemaer og rykkere, siger presserådgiver i AES, Christian Frederik Mortensen, til Fagbladet 3F.

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev