

Danske politikere bruger i høj grad sociale medier som Facebook til at kommunikere til vælgerne.
Blandt de 179 folketingsmedlemmer har 91 procent profiler på mindst tre sociale medier.
Men langt de fleste borgere interagerer ikke med indhold fra politikere på Facebook.
Det viser undersøgelsen "indeks for det danske digitale demokrati", der er udarbejdet af forskere fra Roskilde Universitet og Syddansk Universitet for Digitaliseringsministeriet.
Af over 6000 respondenter på et spørgeskema svarer 83 procent, at de "aldrig" eller "sjældnere end månedligt" liker, kommenterer eller deler politikeres indhold på Facebook.
Tilbageholdenhed
Forskerne bag indekset har ikke specifikt undersøgt hvorfor. Men ifølge en af forskerne, professor Claes de Vreese, der er centerleder ved Syddansk Universitets center for digitalt demokrati, er der flere forklaringer.
- Den første årsag er egentlig meget nem at forstå på den måde, at der er rigtig mange, for hvem sociale medier er noget socialt. At man ikke nødvendigvis bruger Facebook for at få nyheder eller interagere om politik.
- Fra anden forskning ved vi også, at der er mange, der er tilbageholdende over for at interagere om politiske emner og med politikere. Dels fordi tonen nogle gange kan være hård i den respons, som man får. Og dels fordi man hurtigt kan blive set, som at man udtrykker en form for politisk kulør, siger Claes de Vreese.
I undersøgelsen erklærer 48 procent sig også enige i, at politikernes indhold på Facebook er overfladisk.
Claes de Vreese mener nødvendigvis heller ikke, at politikeres kommunikation på Facebook er "indbydende til at interagere".
- Det er måske i virkeligheden lidt en envejskommunikation, hvilket selvfølgelig er lidt spøjst, når man er på et socialt medie.
Og det er måske netop formålet for politikerne.
- Det er et spørgsmål, man kan stille sig selv, siger professoren.
- Hvis de som primært formål tænker, at de gerne vil være lidt i kontakt med vælgerne, så de er opdateret, så er det måske et mindre problem, end det ser ud som om.
- Omvendt kan man også sige, at hvad nu hvis der var 80 procent, der interagerede med politikeres opslag.
Så ville digitaliseringsminister Caroline Stage (M) i hvert fald få travlt, hvis hun skulle deltage i debatten på sine opslag.
Hun forsøger selv at finde en balancegang mellem at svare på kommentarer til sine opslag og samtidig være mindre på skærmen generelt.
Men hun er også en af de politikere, der ikke bruger Facebook meget, men i stedet fokuserer på Instagram og LinkedIn.
En meget hård tone
Generelt oplever Caroline Stage, at "samtalen ikke flyder så godt" på sociale medier, og at det kan være en forklaring på den manglende interaktion mellem borgere og politikere.
- Der er også tit en meget, meget hård tone på sociale medier, når det handler om politisk indhold.
- Det ser jeg også selv. Det er også en kæmpe streg i regningen for mit eget engagement nogle gange, at tonen simpelthen bliver for grov i forhold til den konstruktive tone, der måske i højere grad var en gang.
I en samlet vurdering af det digitale demokrati i Danmark baseret på indekset konkluderer forskerne, at "glasset er halvt fuldt".
Grundbetingelserne er på plads. Men danskernes deltagelse og oplevelse er langtfra i top.
Caroline Stage ser også "muligheder og potentialer" i indekset, for at det digitale demokrati kan "blive rigtig godt".
- Men der er da rigtig mange bekymrende ting, i forhold til at over halvdelen af danskerne ikke tager del i samfundsdebatter online, og hver femte dansker afholder sig fra debatter, de egentlig gerne ville have deltaget i, siger hun.
Resultater fra indekset
- Med midler fra Center for sociale medier, tech og demokrati under Digitaliseringsministeriet har en række forskere fra Roskilde Universitet og Syddansk Universitet udarbejdet et "indeks for det danske digitale demokrati 2024".
- Indekset er blandt andet baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor der indhentet 6320 besvarelser fra en repræsentativ stikprøve for den danske befolkning fra 15 år og op.
- 58 procent af respondenterne deltager "aldrig" i samfundsdebatter online. 19 procent afholder sig "dagligt" og 18 procent "ugentligt" fra debatter, de egentlig gerne ville deltage i.
- 64 procent af respondenterne var "enige" eller "delvist enige" i, at de ofte støder på misinformerende eller falsk indhold på sociale medier. Undersøgelsen konstaterer dog også, at opslag med links til misinformationskilder kun fylder 1 procent på tværs af "den danske Facebook-offentlighed".
- 48 procent af respondenterne interagerer "aldrig" med nyhedsmedierne ved eksempelvis at kommentere, like eller dele nyhedsopslag.
Kilde: indeks for det danske digitale demokrati 2024.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.