
RANDERS: Den internationalt anerkendte billedkunstner Erik A. Frandsen er vendt hjem til sin fødeby med et otte meter langt kunstværk, Bar Roma, der fredag blev afsløret på den nyanlagte landskabstrappe, Thors Trappe, lyder det fra kommunen.
Skulpturen kan bedst beskrives som en otte meter lang væltet statue. Erik A. Frandsen har skabt værket, der er af sprøjtemalet aluminium. Selve skulpturen vejer 1,6 tons og soklen vejer 6 tons.
Bar Roma trækker på indtryk fra en arkitektonisk dannelsesrejse til Italien, hvilket også forklarer titlen. Bar Roma er nemlig også navnet på en forslidt bar i den lille landsby Tresigallo, som er en af de 15 norditalienske byer Erik A Frandsen besøgte på rejsen. Sammen med kunsthistorikeren og forfatteren Tom Hermansen så Frandsen på fascistisk kunst fra 1930'erne.
Mens Tyskland efter krigen slettede sporene fra nazismen, lever italienerne side om side med arkitekturen, billederne og symbolerne fra den fascistiske tid under Mussolini. Erik A. Frandsens overordnede intention med sit værk, Bar Roma, er at udfordre de bevægelser og strømninger, som sætter spørgsmålstegn ved hierarkier i samfundet. Frandsen betegner det selv som demokratisk kunst.
Randers er en by, hvor der arbejdes ambitiøst med kunst i det offentlige rum. I den sammenhæng er det værd at bemærke Østervolds skulpturakse som Bar Roma er blevet en del af. Kigger man fra Thors Trappe ned ad Østervold er der nemlig udsigt til hele tre ikoniske kunstværker. På Østervold finder man således Ingvar Cronhammars to værker "Fontænen" og "Redfall". Ligesom som Helen Schous "Jyske Hingst" også er at finde som en del af skulpturaksen
- I Randers kan vi noget særligt, når det handler om kunst i det offentlige rum. Kunsten skal ud imellem os, der bor her og byens gæster. Her skal kunsten opleves og diskuteres. Vores politiske ambition er, at kulturen tænkes ind fra starten i alle byudviklingsprocesser. Med Bar Roma har vi fået et fantastisk kunstværk," siger formanden for Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget i Randers Kommune, Louise Høeg (V).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.