Ved FV19, hvor Liberal Alliance gik fra 13 til bare fire folketingsmedlemmer, var en af de store overraskelser, at det ikke lykkedes partileder Anders Samuelsen at fastholde mandatet i Nordsjællands Storkreds. Han gik personligt fra 20.565 til 6.004 stemmer, hvilket ikke var nok, og han forlod politik.
Samme skæbne fik tidligere MF May-Britt Kattrup, der kom ind på et tillægsmandat og heller ikke kunne bevare pladsen i storkredsen, der ikke gav mandat til LA. Hun er nu også ude af kandidatlisten ligesom den tidligere byrådskandidat i Furesø Ole F. Holleufer, der har en fortid i Venstre.
Steffen Sjørslev er eneste genganger fra listen fra FV19, der var på fire. Nu er den på otte og er udvidet med tidligere spids i Helsingør Kira Danholm, Steffen Frølund, Kim Bjørnstrup, Lars Høyer Holmqvist, Josephine Svane, Robert Mørck og Marianne Porsborg. Porsborg, der egentlig meldte sig ud af partiet efter et dårligt valg i Frederikssund tilbage ved KV09, og tidligere har stillet op til Folketinget, er således nu på banen igen.
I storkredsen blev der ved FV19 valgt 14 mandater i alt. V og S fik tre hver, R og K fik to hver, mens der var et enkelt mandat til henholdsvis NB, SF, DF og EL.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.