
KØBENHAVN: Siden 2021 har uddannelsen som ordblindelærer været udbudt på landets professionsskoler. Det er en diplomuddannelse, der henvender sig til personer, som allerede er uddannede lærer. Nu er den første lærer på Københavns Professionsskole færdiguddannet - og der er endnu flere nyuddannede på landsplan, oplyser uddannelsesinstitutionen.
Under uddannelsen får de studerende bl.a. undervisning i de nyeste teknologier inden for læseværktøjer, som de også kan videregive til børnenes lærere, så de kan tilpasse deres undervisning, så den omfavner de ordblindes vanskeligheder. Derudover er det en vigtig del af uddannelsen, at de kommende ordblindelærere får kendskab til, hvordan de identificerer det enkelte barns behov, og herefter kan udforme et skræddersyet støtteforløb.
- Der er ikke bare én pakke, der passer til at alle ordblinde elever. Det får ordblindelærerne blik for, så de kan tilpasse indsatser ud fra eleverne individuelle behov og koble dem med teknologi, der gør eleverne så gode som muligt til at skrive og læse på egen hånd, siger Minna Nørgaard Bruun lektor på Københavns Professionshøjskole og fagansvarlig for ordblindelæreruddannelsen.
Støtten kan mindske negative følelser
Den særligt målrettede støtte kan også gå ind og mindske den negative selvopfattelse, som børnene måske kan få, når de har vanskeligheder med læsning og stavning. Det mener Minna Nørgaard Bruun:
- Ordblindelæreren kan også give børnene en forklaring på deres læse- og skrivevanskeligheder, så det ikke er noget, der får lov til at fylde og udvikle sig til tanker som "er der noget galt mig, er jeg dum, når jeg har svært ved noget, der er nemt for andre?"
Hun mener ikke, at de nuværende grundskolelærere med vejlederuddannelsen, ikke gør deres job ordentligt, men derimod at den nye uddannelse blot kan komme med yderligere støtteværktøjer til børnene, så de kan få en nemmere skolegang.
- Nogle gange er det små justeringer, der skal til, for at få de ordblinde elever med, men det ved lærerne ikke nødvendigvis. Heller ikke de dygtige, velmenende lærere, fortæller Minna Nørgaard Bruun.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.