Politiet registrerede sidste år 4.835 ofre for vold og trusler i offentlig tjeneste. Det er hele 72 pct. flere end året før, oplyser Danmarks Statistik, men der er en naturlig forklaring på den store stigning.
Erstatningsnævnet ændrede nemlig praksis i 2014, så plejepersonale m.v. nu som hovedregel kun kan få erstatning efter offerloverstatningsloven, hvis hændelsen er meldt til politiet. Derfor har de ansatte større tilskyndelse til at melde vold og trusler til politiet.
Den største stigning er sket blandt det socialpædagogiske personale med 109 pct. fra 2015 til 2016. Hos Socialpædagogernes Landsforbund ser formand Benny Andersen imidlertid stigningen som en succes.
- Vi har gjort os umage med at informere vores medlemmer, sikkerhedsrepræsentanter og tillidsfolk om, at de skal sørge for at få det meldt, for måske viser følgerne sig først år senere. Vi har gjort meget ud af det, og det har virket, siger han til dknyt.
Han oplever nemlig ikke, at frekvensen af trusler og voldsepisoder er steget, men kun antallet af anmeldelser.
- Men tallet er stadig for højt, tilføjer han.
Frygtede at skade arbejdet
Socialpædagogerne var blandt de kritiske, da Erstatningsnævnet ændrede praksis. Man frygtede, at øget brug af politianmeldelser ville skade det professionelle arbejde med borgere, som ikke selv kunne gøre for deres voldelige adfærd.
Det har da også givet problemer, mener Benny Andersen, især i situationer, hvor børn er blevet anmeldt for børn.
- Det har været svært i forhold til borgere og pårørende, men heldigvis har en vejledning fra Justitsministeriet hjulpet, siger han.
Erstatningsnævnet dispenserer nu fra kravet om politianmeldelse, når der er pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, fx hvis det vil gribe ind i borgerens strukturerede hverdag og bringe vedkommende i affekt, eller hvis det i forhold til et barn vil blive oplevet som et svigt fra de voksne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
