Mere end hvert femte af landets i alt 400 fjernvarmeværker har varslet prisstigninger over for kunderne. Indtil videre har 91 værker varslet, at priserne på varme vil stige, og ifølge tal fra Forsyningstilsynet har 45 værker hævet varmeprisen med mellem 1.000 kr. og helt op til 8.400 kr. for den igangværende fyringssæson. Det skriver Finans.dk, der bl.a. henviser til en ny opgørelse fra Dansk Fjernvarme.
Prisstigningerne kommer, efter at en gammel aftale om et tilskud til værkerne ophører med udgangen af 2018. Tilskuddet - det såkaldte grundbeløb - løber alene i 2018 op i ca. 1,7 mia. kr. til omkring 200 fjernvarmeværker, skriver Finans.dk, der samtidig oplyser, at det vil betyde dyrere varme for omkring 200.000 varmekunder, når tilskuddet ophører med årsskiftet.
- Det er en meget alvorlig sag. 'Ikke mindst i landdistrikterne, hvor størstedelen af de berørte selskaber forsyner, siger Kim Mortensen, direktør i fjernvarmeværkernes brancheforening Dansk Fjernvarme, til Finans.dk. I juni blev et politisk flertal ifølge mediet enige om, at der med den nye energiaftale skulle afsættes 540 mio. kr. i perioden 2018-2023 til at håndtere tilskuddets ophør. Men det er langt fra nok, lyder kritikken.
thb
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.