
KØBENHAVN: Formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL) siger til Berlingske, at Nord-Vest Privatskole lukker. Den muslimske privatskole i København lukker, efter det statslige tilsyn har taget midler fra skolen. Onsdag meddelte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at skolen fratages statsligt tilskud.
Formanden for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup siger til Berlingske, at 'lærerne på skolen har fået besked onsdag eftermiddag om at skolen lukker'. Den muslimske privatskole blev i juli sat under skærpet tilsyn. Det skete efter et uanmeldt besøg, hvor styrelsen fandt undervisningsmateriale på arabisk, der blandt andet brugte begreber som 'jihad' og kamp.
Desuden blev skolens bygninger sidste år købt af et firma med forbindelse til en svensk religiøs forening og verdensomspændende islamisk organisation. Det var ligeledes medvirkende til det skærpede tilsyn. Berlingske har desuden tidligere beskrevet, at viceskolelederen delte Hizbollah-relateret materiale på sin Facebook-profil. Siden har skoleleder Søren Waast fratrådt sin stilling. Københavns Kommune har tidligere på måneden skrevet til forældrene til skolens 160 elever for at advare om, at skolen kan blive lukket.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.