BORNHOLM: 35 medarbejdere i den bornholmske ældrepleje skal omplaceres til nye teams og plejehjem, og der skal spares på antallet af stillinger i plejecentrene, skriver TV 2 Bornholm.
- Det her er udmøntningen af budget 2024, og det skal eksekveres fra 1. januar. Der er vi i Social- og sundhedsudvalget blevet pålagt at spare næsten 20 millioner kroner på ældreområdet. Det betyder, at der fra den 1. januar er en anden hverdag, end der er i dag, siger formand for udvalget René Danielsson (DF).
Han siger til kanalen, at der var lagt op til at spare 15-20 stillinger på plejecentrene, men at det antal nu er reduceret til cirka det halve, og at medarbejderne vil blive tilbudt andre stillinger på ældreområdet. I forvejen er regionskommunen i gang med en omorganisering af ældreområdet, der fremover skal samles i seks centre med både plejecentre og hjemmepleje. Det oplyste regionskommunen allerede i januar.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.