dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Omkonstituering i Lyngby-Taarbæk efter personskifte

To fagudvalg får nye formænd - og Byplanudvalget yderligere to medlemmer
11. FEB 2016 13.44

LYNGBY-TAARBÆK: Et bredt flertal i kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk udvider antallet af pladser i Byplanudvalget fra syv til ni medlemmer på grund af de mange og omfattende lokalplaner, der er undervejs i kommunen.

Sådan præsenterer kommunen en omkonstituering, der er udløst af, at Morten Normann Jørgensen (SF) flytter fra kommunen. Med udvidelsen kan flere af byrådets nu 10 politiske grupper blive repræsenteret i udvalget.

- Mortens beslutning har, sammen med udvidelsen af byplanudvalget, meget naturligt givet anledning til drøftelser og forskellige ønsker til udvalgsfordelingen. Udgangspunktet har været de poster de enkelte medlemmer står med i dag, og ingen er dermed blevet frataget poster. Derimod er der byttet på kryds og tværs, og der har været bred velvilje til at få kabalen til at gå op, siger borgmester Sofia Osmani (K).

To nye udvalgsformænd
Venstre og DF med henholdsvis tre og et medlem har som de eneste partier valgt ikke at stemme for ændringen og beholder dermed de poster, de har i dag. 

I forbindelse med omkonstitueringen er også nye formænd i Kultur- og Fritidsudvalget og i Børne- og Ungdomsudvalget på vej.

Udvalgene vælger selv deres formand, men forventningen er, at Hanne Agersnap fra SF efter omkonstitueringen overtager pladsen som formand for Kultur- og Fritidsudvalget og samtidig bliver ny 2. viceborgmester efter Morten Normann Jørgensen. Udvalgets nuværende formand Dorthe la Cour (løsgænger) forventes i stedet at overtage formandsposten i Børne- og Ungdomsudvalget.

Omkonstitueringen forudsætter en ændring af styrelsesvedtægten, hvilket skal behandles i to omgange. Anden gang bliver 3. marts, og derefter kan de enkelte udvalg vælge ny formand.

Morten Normann Jørgensen afløses i SF's gruppe af Dorete Dandanell, der tidligere har siddet i byrådet.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/omkonstituering-i-lyngby-taarbaek-efter-personskifte

GDPR