dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Ombudsmanden kritiserer mørklægning af actioncard fra minkforløb

Det var ifølge Folketingets Ombudsmand forkert, da Justitsministeriet nægtede en journalist at se forskellige versioner af det såkaldte actioncard, som blev brugt af politiet i forbindelse med aflivningen af mink sidste år.

Afvisning af aktindsigten skete med henvisning til, at den kunne skade en forventet uvildig undersøgelse. Eksempelvis en kommende advokatundersøgelse, men ministeriet gav ingen begrundelse for, hvorfor det skulle medføre en risiko for påvirkning af vidneforklaringer eller andet, hvis ministeriet gav indsigt i, hvad der var indholdet af det actioncard.

Justitsministeren henviste i sin afgørelse til en paragraf i Offentlighedsloven. Men ifølge Ombudsmanden er der tale om en fejlfortolkning, og ministeriet skal tage sagen op på ny. Der er dog ikke taget stilling til, om der på nuværende tidspunkt vil være grund til at give aktindsigt.

Ritzau