
JAMMERBUGT: Byrådsmedlem og tidligere minister Ole Stavad (S) forlader politik ved næste kommunalvalg, fortæller DR Nordjylland.
- Jeg har som bekendt været med i mange år, og det er jo ikke sådan, at jeg har mistet hverken lysten eller gejsten, men man skal også være i stand til at stoppe, siger den nu 67-årige Ole Stavad.
Han var folketingsmedlem i årene 1980-2007 og skatteminister i to omgange 1993-1994 og 1998-2000 og derefter erhvervsminister frem til FV01. Ved KV09 var han Socialdemokratiets spidskandidat i Jammerbugt Kommune, men måtte se borgmesterposten gå til Mogens Gade (V). Han genopstillede ved KV13, men ikke som spids, og KV17 bliver så uden Ole Stavad.
- Der skal jo også andre og friske kræfter til. Det er aldrig nogen skade, at der kommer nye øjne og nye folk til at deltage i arbejdet, siger Ole Stavad, der ikke umiddelbart har nogen planer om at fortsætte den politiske bane med eksempelvis en plads i regionsrådet.
- Nu skal det i stedet blive spændende at komme ned på det, man kan kalde en normal arbejdstid, siger Ole Stavad til DR Nordjylland.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.