Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Sådan har det lydt både før, under og efter det seneste folketingsvalg fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Men prisen for at gøre det mere økonomisk attraktivt at komme i job er høj. Det skriver Dagbladet Information. Det siger økonomer, efter at VLAK-regeringen har besluttet at droppe topskattelettelser og i stedet søge at samle flertal for at lette skatten »i bunden«.
Skattelettelser i bunden ventes at blive realiseret i form af en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Og det vil hverken resultere i, at væsentligt flere kommer i arbejde, eller i at dem, som er i arbejde, vil arbejde mere.
- Hvis formålet er at øge arbejdsudbuddet, får man mindre for pengene ved at bruge et jobfradrag end ved at sænke topskatten, siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen til Information.
- Det giver betydeligt under halvdelen af det samme antal job for pengene. Men hvis det står til troende, at regeringen vil give noget til dem på bunden – uden at give noget til dem på bunden, som er på overførselsindkomst – så er et job- eller beskæftigelsesfradrag den umiddelbare løsning, vurderer Bo Sandemann Rasmussen, ifølge Information.
Udenrigsminister og LA-formand Anders Samuelsen (LA) har foreløbig ikke løftet sløret for, hvad der kommer i stedet for en lettelse af topskatten. Men han har sagt, at der vil være tale om »historisk« store skattelettelser.
- Vi synes, at vi skal samles om bordet og diskutere, hvad vi så kan finde ud af,« sagde Anders Samuelsen, da han søndag – med aftensolen i øjnene – tonede frem på skærmen i TV Avisen direkte hjemme fra Horsens for at kapitulere i kampen om topskatten.
»Hvilke skatter kan vi så lette? Derfor rydder vi topskattespørgsmålet af bordet, og så fokuserer vi for eksempel på lettelser i skatten i bunden, sagde han.
information.dk/indland/2017/08/oekonomer-skattelettelser-bunden-koster-kassen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
