Natten til fredag indgik Danske Regioner og regeringen en aftale om regionernes økonomi for 2023. Ingen grund til hurraråb, men det var det bedst mulige resultat i den nuværende situation med høj inflation og begrænset økonomisk råderum, lyder reaktionen fra formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S).

Aftalen betyder, at der tilføres godt 1 mia. kr. ekstra til driften af sundhedsvæsnet svarende til et anlægsniveau på 6,95 mia. kr. i 2023. Det svarer til de stigende udgifter som følge af den demografiske udvikling, altså at vi bliver flere og flere ældre.

- Pengene rækker til at dække den demografiske udvikling for det næste år. Jeg skal være ærlig og sige, at i lyset af de meget store udfordringer, som sundhedsvæsnet står overfor, havde vi håbet på mere. Men vi må erkende, at det blev en stram aftale i en ekstraordinær situation, siger Anders Kühnau.

I aftalen understreges det, at situationen i år er helt anderledes på grund af den høje inflation og krigen i Ukraine, der har betydet et meget begrænset økonomisk råderum som følge af forhøjede forsvarsudgifter.

3 milliarder til anlæg

Samtidig bliver der med aftalen sat knap 3 mia. kroner til anlæg. Pengene skal blandt andet bruges til at renovere og modernisere de gamle hospitaler.

- Vi har et stort behov for at renovere og modernisere vores bygninger. Det er vigtigt, at vi holder fast i at vedligeholde og forny vores hospitaler, så vi kan blive ved med at tilbyde behandling i høj kvalitet. Pengene rækker ikke til det behov, der er, og det vil vi mærke i regionerne, hvor vi kommer til at skulle prioritere, siger Mads Duedahl (V), formand i Region Nordjylland og medforhandler.

- Det anlægsniveau, som vi kommer til at lave denne gang, er lavere end sidste år med 400 millioner kroner, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Ny teknologifond

Et af lyspunkterne i aftalen er, at regeringen og Danske Regioner sammen afsøger mulighederne for en helt ny teknologifond, som tidligere på ugen er foreslået af Danske Regioner. Fonden skal løfte hele den teknologiske udvikling og digitaliseringen i sundhedsvæsnet, og dermed også bidrage til at løse den store udfordring med mangel arbejdskraft.

- Det glæder mig meget, at regeringen har taget godt imod forslaget om en teknologifond og er parat til at samarbejde om de næste skridt. Den betyder, at vi kan foretage det afgørende gearskifte og få frigjort tid og arbejdskraft i sundhedsvæsenet frem mod 2030. Det er en kæmpe og helt nødvendig opgave, siger Anders Kühnau.

Endelig fremgår det af aftalen, at regionerne på linje med aftalen fra sidste år kompenseres for udgifterne i forbindelse med Covid-19.

Aftalen indebærer ifølge Finansminiseriet, at regionerne skal reducere deres brug af eksterne konsulenter med samlet 50 mio. kr. i 2023, så den samlede omprioritering fra konsulenter til velfærd i regionerne udgør 250 mio. kr. i 2025 ift. 2020.

Den økonomiske ramme på sundhedsområdet løftes med én milliard i 2023. Det skal dække den demografiske udvikling, hvor der kommer flere ældre.
Knap tre milliarder afsættes til øvrigt anlæg. De skal bruges på eksempelvis renovering og modernisering af hospitaler.
I alt er anlægsrammen på 6,95 milliarder kroner, hvilket er den laveste ramme siden 2013. I rammen er blandt også 50 millioner kroner til cybersikkerhed.
Regionerne kompenseres med 3,5 milliarder til at dække udgifter, der er kommet i forbindelse med håndteringen af coronasituationen, så pengene ikke tages fra velfærd.
40 millioner kroner prioriteres til opstartsarbejdet i de nye sundhedsklynger.
Parterne er enige om, at der skal afsøges muligheder for en ny teknologifond, der er foreslået af Dansk Industri og Danske Regioner. Den skal potentielt løfte den teknologiske udvikling og digitalisering i sundhedsvæsenet.
Regionerne skal i 2023 nedbringe udgifter til konsulenter med 50 millioner kroner.

ka / Ritzau

Laveste anlægsramme siden 2013:Også stram økonomiaftale for regionerne

Laveste anlægsramme siden 2013:
Også stram økonomiaftale for regionerne