dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Også Roskilde afventer Horten-undersøgelse

Flere kommuner venter på ekstern undersøgelse af forløbet, hvor en nu tidligere partner i advokatfirmaet Horten i en TV-dokumentar rådgav kriminelle.

ROSKILDE: Med direkte henvisning til TV2-dokumentaren "Den sorte svane", hvor en nu tidligere partner i advokatfirmaet Horten rådgiver kriminelle, har også Roskildes økonomiudvalg behandlet et forslag om at stoppe samarbejdet med Horten, skriver sn.dk.

I første omgang var der dog ikke stemning for at afbryde samarbejdet, som foreslået af Enhedslisten men udvalget enedes om at bede Horten om at gennemføre en ekstern undersøgelse "med henblik på at få en forklaring på, hvordan advokatfirmaet Horten kan fungere som juridisk rådgiver for mennesker, der udøver økonomisk kriminalitet" - en beslutning, der nærmest ordret også var formuleret af Enhedslisten.

Som tidligere omtalt har Horten sat gang i processen med en ekstern undersøgelse af forløbet, der resulterede i fyring af den involverede partner Nicolai Dyhr. Firmaet understreger, at resultaterne fra de igangværende undersøgelser vil blive delt med klienter, kommuner og andre offentlige aktører, når de foreligger. Og at der allerede nu er tiltag og nye retningslinjer på vej i selskabet.

Roskilde Kommune afventer nu tilbagemelding på undersøgelsen og vurderer på baggrund af den, hvorvidt samarbejdet mellem Horten og Roskilde Kommune skal fortsætte. Andre kommuner overvejer, om de skal afbryde deres samarbejde med advokatfirmaet, heriblandt Odense, Helsingør, Gribskov, Odsherred og Aalborg. Albertslund har allerede gjort det.

cwa

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ogsaa-roskilde-afventer-horten-undersoegelse

GDPR