dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Også Billund må nu droppe gebyrer

Statsforvaltningen Sydjylland følger i Midtjyllands spor ved at sige nej til at lade kommuner opkræve gebyrer ved borgernes indbetalinger
3. MAJ 2012 12.10

BILLUND: Billund Kommune vil straks stoppe for opkrævningen af gebyrer i forbindelse med indbetalinger til kommunen. Og de allerede opkrævede gebyrer vil blive tilbagebetalt, så snart det er muligt, siger borgmester Ib Kristensen (V).

Billund Kommune retter dermed ind på samme linie som Silkeborg og Herning efter en  afgørelse fra Statsforvaltningen. Også Statsforvaltningen Syddanmark siger nu nej til opkrævning af gebyr i forbindelse med indbetalinger til kommunen.

I forbindelse med budget 2011, hvor Billund Kommune stod overfor at skulle spare 50 mio. kr. på driften, blev det besluttet at pålægge et gebyr på en lang række indbetalinger via Nets (PBS) på 6 kr. og ved opkrævningsmeddelelser via post på 10 kr. pr. opkrævning. Opkrævningsgebyret blev iværksat fra 1. oktober 2011.

Gebyret blev også indført i en række andre kommuner, men nu har Statsforvaltningen Syddanmark underkendt beslutningen.

Statsforvaltningen udtaler i sin afgørelse: 'Statsforvaltningen Syddanmark er ligesom Statsforvaltningen Midtjylland af den opfattelse, at der ikke uden, at der findes særskilt hjemmel, kan opkræves større eller mindre beløb til hel eller delvis dækning af det offentlige udgifter ved administration inden for det pågældende område.'

- Min opfattelse er, at vi i Billund Kommune tager statsforvaltningens udtalelse til efterretning og straks stoppe for opkrævningen af det omtalte gebyr, ligesom de allerede opkrævede gebyrer vil blive tilbagebetalt, så snart det er muligt, siger borgmester Ib Kristensen (V).

De omtalte gebyrer er kun opkrævet i få måneder, og der er tale om små summer for den enkelte.

ka

 

Foto: Colourbox

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ogsaa-billund-maa-nu-droppe-gebyrer

GDPR