
AARHUS: Aarhus Kommune er gået til politiet på ny med en gammel sag, der i sin til blev henlagt, men hvor en pige i en daginstitution ligesom i sagen fra forleden blev løftet over hegnet af en fremmed. Det bekræfter børn- og ungechef Søren Aakjær over for DR Østjylland.
Den tidligere episode fandt sted sidste år ved en børnehave, der ligger i nærheden af den børnehave, hvor en fireårig pige blev bortført onsdag. En 33-årig mand blev torsdag sigtet for seksuelt overgreb mod pigen og varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør i Retten i Aarhus.
Ved den første episode blottede gerningsmanden sig muligvis for pigen, men politiet vurderede dengang, at der ikke var noget at gå videre med. Kommunen er blevet opmærksom på sagen fra dengang på grund af et opslag fra en forælder på Facebook og har genfremsendt sagen til politiet, så den kan indgå i efterforskningen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.