AARHUS: Kontrollen med børneinstitutionerne i Hasle-området i det vestlige Aarhus er skærpet. Det sker, efter at en fireårig pige angiveligt blev bortført og udsat for et seksuelt overgreb. Det skriver DR Østjylland. En mand løftede ifølge politiet pigen over hegnet omkring Børnehuset Snogebæksvej, og hun var væk i en time, inden hun vendte tilbage.
Nu har de ansatte i de syv-otte daginstitutioner i området fået besked på, at alle børn skal være under opsyn, og der er ekstra fokus på, at personalet laver runderinger - især ved indhegningerne, fortæller Claus Bossow, der er dagtilbudsleder for institutionerne i Hasle-området til DR Østjylland.
Umiddelbart vil Aarhus Kommune ikke generelt ændre på indretning og overvågning af legepladser ved Aarhus Kommunes daginstitutioner, oplyste børn- og ungechef i Aarhus Kommune, Søren Aakjær torsdag.
- Det er vigtigt at finde en balance mellem stærkere overvågning og mulighederne for børnenes udfoldelser, så pædagogikken ikke kommer i klemme, siger han til DR Østjylland.
En 33-årig mand blev torsdag sigtet for seksuelt overgreb mod pigen. Han blev varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør i Retten i Aarhus.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.