dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Offentlige ledere vil på efterløn

Over halvdelen af de kommunale og regionale ledere mellem 54 og 60 år forventer, at de siger farvel til arbejdsmarkedet, inden de bliver 65 år
KORT NYT
10. JUN 2011 10.14

Det er nye tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor, der viser, at hele 39 pct. af de kommunale og regionale ledere i dag er fyldt 55 år, og arbejdsgiverne kan ikke forvente, at cheferne bliver hængende, til de går på folkepension. Det skriver Væksthus for Ledelse på deres hjemmeside.

I en ny undersøgelse, som Væksthus for Ledelse har foretaget blandt 2.215 kommunale og regionale ledere over 54 år, viser det sig nemlig, at over halvdelen af de 55-59-årige ledere forventer at vinke farvel til arbejdslivet, inden de fylder 65 år. Kun en fjerdedel af de erfarne ledere forventer at knokle på, til de bliver 65 år eller endnu længere, mens lidt under en fjerdedel i undersøgelsen ikke har taget stilling.

Grete Tarpgaard, direktør i KL og formand for Væksthus for Ledelse, erkender, at det er en særdeles alvorlig udfordring, som de offentlige arbejdsgivere står overfor.

- Dygtige ledere er et meget vigtigt omdrejningspunkt for, at kommunerne kan levere en god service til både børn, unge og ældre. Alle kommuner bør derfor allerede nu sikre fødekæden til lederposterne gennem talentudvikling og ikke mindst gøre mere reklame for, hvor spændende og udviklende det er at være leder. Intet er så deprimerende som en meget lille ansøgerbunke til lederjob, siger Grete Tarpgaard i artiklen på lederweb.dk.

lcl

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/offentlige-ledere-vil-paa-efterloen

GDPR