Et del-forslag i regeringens udspil til skattereform, der ved hjælp af et jobfradrag skulle tilskynde flere til at skifte overførselsindkomst ud med arbejdsindkomst, risikerer at få den modsatte effekt og i stedet reducere beskæftigelsen med 1.500 personer, kritiserer flere økonomer overfor Jyllands-Posten og Finans.
Jobfradraget er målrettet en gruppe på 21.200 personer, men af dem har 11.000 allerede et fuldtidsjob og 8.000 et deltidsjob. Jobfradrag til dem vil derfor kun være en udgift for staten, og hvad angår de resterende 2.200 i målgruppen er 400 på efterløn og blot 1.800 ledige, så fradraget vil næppe få større effekt på arbejdsudbuddet, lyder kritikken.
I hvert fald ikke positiv effekt. Jobfradraget er tiltænkt lønmodtagere med mellem 174.000 kr. og 394.000 kr. i indtægt, over den grænse vil fradraget blive aftrappet, og netop aftrapningen vil virke modsat og trække ned i arbejdsudbuddet.
Ifølge skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil dennegative effekt dog blive opvejet af et andet forslag, fjernelse af loftet over beskæftigelsesfradraget. Desuden insisterer han på, at 'det er det rigtige at sænke skatten målrettet i bunden for denne gruppe'.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
