Staten skal ud på lånemarkedet for at finde ekstra finansiering dels til corona-hjælpepakkerne, dels forventet lavere skatteindtægter. Det oplyser Finansministeriet i en meddelelse om nøgletal med markedsfølsom information forud for den samlede offentliggørelse af Økonomisk Redegørelse senere tirsdag.
Coronakrisen kan indtil videre opgøres til en statslig udgift på 207 mia. kr. - det er det beløb, som statens samlede finansieringsbehov er opjusteret med siden Økonomisk Redegørelse i december 2019. Dengang var tallet 87 mia. kr., i dag er det 294 mia. kr.
Det ekstra finansieringsbehov kan opfyldes delvist ved at trække på kassebeholdningen, men det er ikke nok. Der skal også lånes.
Ved udgangen af marts havde staten 130 mia. kr. stående på sin konto i Nationalbanken. Derfor skal der suppleres med lån, og Nationalbanken har allerede optaget lån for mere end 100 mia. kr. hen over de seneste måneder, og Nationalbanken vil fortsætte med at låne flere penge i en jævn strøm hen over sommeren.
Lånene optages blandt andet i form af statsobligationer, der er lån med løbetid mellem 2 år og 30 år, og skatkammerbeviser, der er lån med kortere løbetid. Derudover har Nationalbanken mulighed for at sælge statsobligationer og lignende gældsbeviser i udenlandsk valuta.
mk / Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.