
ODSHERRED: Global Geoparks Network, GGN, består af godt 100 geoparker i 30 lande i hele verden. Optagelsen i netværket, der har stor bevågenhed fra UNESCO på såvel nationalt som internationalt plan, har været flere år undervejs og kommer efter Odsherred Byråds ansøgning om optagelsen i november 2013, et evalueringsbesøg i juni 2014 og den europæiske geopark- netværk, EGN (European Geoparks Network, red.) anbefaling af Odsherred over for det globale netværk.
- Optagelsen er også en international anerkendelse af, at den samling af temaer, som geoparken i Odsherred hviler på, nemlig landskabet, kulturhistorien, kunsten og de lokale råvarer, er unikke, og er en bekræftelse af de temaer, som vi skal formidle geoparken gennem. Vi er glade og stolte over at være blevet Danmarks første geopark og vil arbejde for, at optagelsen og anerkendelsen bliver vejen til yderligere vækst og nye job i vores landsdel samt vil øge viden om og interessen for Odsherred, siger borgmester Thomas Adelskov (S).
- Der er heller ingen tvivl om, at geopark-begrebet, som ganske vist er helt nyt i Danmark, men har adskillige år på bagen i europæisk og global sammenhæng, vil skulle formidles naturvidenskabeligt i forhold til såvel kommunens egne skoleelever, hvor vi allerede er i fuld gang gennem projektet Geokids, og på højere uddannelsesniveau, siger borgmester Thomas Adelskov.
Han deltager i konferencen i Canada sammen med projektejer og turistchef Hans- Jørgen Olsen, VisitOdsherred, som fra næste år skal huse Geopark Odsherred som en selvejende fondsdannelse.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.