dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Odense smider biler ud af bymidten

Bilerne skal væk fra bymidten i Odense
20. NOV 2008 7.28
ODENSE: Som de første i Danmark planlægger Odense at gøre bymidten stort set bilfri.

-Trafik- og mobilitetsplanen er helt unik. Med sine meget konkrete mål og handlingsforslag giver den os en fantastisk mulighed for at ændre hele vores bymidte og sætte fokus på mere byliv, bedre miljø og et sundere liv, siger borgmester Jan Boye.
- Vi lukker den meget udskældte Thomas B. Thriges Gade og får færre biler, flere cykler, flere spændende pladser og en by, der er nem at komme rundt i.

I planen sættes der fokus på gang, cykling og kollektiv trafik og på, hvordan de forskellige transportformer kan kombineres - f.eks. "park and ride": sæt din bil gratis på en parkeringsplads lidt uden for bymidten, og tag videre med enten cykel eller bus.
Tilmed giver planen et sammenhængende billede af, hvordan biltrafikken skal fordeles på vejene, hvordan byen skal inddeles i zoner, og hvordan der skal være restriktioner for unødvendig kørsel i byen. Også mulige konsekvenser med hensyn til støj og trafiksikkerhed beskrives. Planen understøtter kommunens miljøpolitik, så Odense fortsat kan arbejde for at blive Danmarks mest bæredygtige by

Målet med planen er, at 40 pct. flere tager cyklen, at brugen af den kollektive trafik stiger med 33 pct., og andelen af bilture reduceres med 16 pct..

- Jeg er både stolt af og glad for at kunne præsentere planen, som er visionær og på samme tid realistisk. Den tilgodeser Byrådets visioner om at sætte fokus på bylivet og skabe en by med mere plads til liv og leg, og den tilgodeser beboernes og erhvervslivets interesser, siger rådmand Anker Boye.

Planen er blevet til i et nært samarbejde med repræsentanter for erhvervslivet, foreninger og borgere.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/odense-smider-biler-ud-af-bymidten

GDPR