ODENSE: Arrangøren af sankthansaften i Odense aflyser med kort varsel det traditionelle bålarrangement på Engen i Fruens Bøge. Øgede udgifter og skærpede krav fra kommunen er begrundelsen, men Odense Kommune afviser, at kravene er anderledes end tidligere, skriver Fyens Stiftstidende.
Arrangøren Nlpro Event nævner stigende udgifter til brændstof, el og transport af køreplader som en af årsagerne til aflysningen, men også skærpede krav til brugen af arealet: "Der er kommet nogle krav til brug af Engen, som vi først er blevet bekendt med i torsdags. Det er nok nogle efterdønninger efter det, der skete med Kongens Have i forbindelse med lysshowet," siger direktør Nadine Overgaard, og henviser til et arrangement, der udløste ekstraregning for skader på græsset.
Mens arrangøren mener, at der er uoverensstemmelser mellem kulturomådet og park og vej-området, afviser rådmand for kommunens by- og kulturforvaltningen Søren Windell (K), at der skulle være skærpede krav til brugen af byens grønne arealer: "De krav, der er til arrangørerne, har ikke ændret sig de senere år. Men måske er de først blevet opmærksomme på dem nu, fordi de har måttet aflyse pga corona to år i træk", siger Søren Windell. Ifølge avisens oplysninger havde arrangøren tilsagn om støtte på lidt over 200.000 kr. og skulle lægge et depositum på 30.000 kr. for udbedring af eventuelle skader på Engen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.