dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Til marts er det i Odder slut med økonomisk støtte til forældre, der hjemmepasser deres børn.
Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Odder dropper tilskud til hjemmepasning

Lav efterspørgsel i hjemmepasningsordning får Odder  til at stoppe tilskud til selvpasning af børn.
9. SEP 2024 14.30

ODDER: I sidste uge skulle kommunalbestyrelsen tage stilling til, om en forsøgsordning med tilskud til hjemmepasning skal fortsætte, når den udløber i marts 2025.

Ordningen blev indført i Odder den 1. april 2023 og giver forældre mulighed for at få økonomisk støtte til pasning af deres børn mellem 11 måneder og frem til de starter i børnehave. Dog har efterspørgslen været langt lavere end forventet, hvilket medfører en merudgift for dagtilbudsområdet. I 2024 forventes det, at denne udgift vil være 600.000 kr.

Kun 7- 10 børn årligt har været omfattet af ordningen, hvilket er en lille brøkdel af de 450-500 børn i samme aldersgruppe, der benytter de kommunale tilbud. Derfor besluttede kommunalbestyrelsen, at ordningen ophører i marts 2025. Det fremgår af referatet.  

Ud af landets 98 kommuner tilbyder 82 i dag, at forældre kan få tilskud til at passe deres barn i eget hjem fremfor at sende dem i en kommunal institution. Det viste en gennemgang, Radio4 lavede i december.  For fem år siden var det kun 63 kommuner, som gav økonomisk støtte til de forældre, som valgte at passe deres barn selv. 

Det er op til den enkelte kommune, om man vil give tilskud til, at forældre selv passer deres børn. Det er ligeledes op til den enkelte kommune at bestemme tilskuddets størrelse. I den lave ende giver nogle kommuner knap 3.000 kroner i tilskud, mens andre kommuner giver op omkring 8.000 kroner.

lgn

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/odder-dropper-tilskud-til-hjemmepasning

GDPR