dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nyt udvalg skal få flere unge på erhvervsuddannelser

Samtidig med at der især i Region Hovedstaden er længere mellem unge, der tager en erhvervsuddannelse, står 20.000 af regionens unge uden for uddannelse og job. Det vil nyt udvalg ændre på.
7. FEB 2024 8.56

HOVEDSTADEN: For få unge i Region Hovedstaden vælger at tage en erhvervsuddannelse. Sådan lyder meldingen fra politikerne, hvorfor regionsrådet har besluttet at nedsætte et midlertidigt politisk udvalg, som skal arbejde med at gøre erhvervsuddannelser til et mere attraktivt valg for unge.

Ifølge regionens egne tal står 20.000 af regionens unge i alderen 16-25 år helt uden for uddannelse og job. 

- Vi skal have flere folkeskoleelever til at se erhvervsuddannelserne som et ligeværdigt alternativ til det almene gymnasium. For at nå dertil skal vi have skabt gode ungemiljøer på skolerne, det faglige niveau på skolerne skal tilpasses elevernes forudsætninger, og den sociale trivsel skal op, siger formanden for udvalget, Magnus von Dreiager (K).

Skraber bunden

Ni ud af ti kommuner med den laveste andel af erhvervsuddannede unge ligger i Nordsjælland og i København. Det viser en analyse fra Danmarks Statistik, som konkluderer, at det især er i kommuner i Region Hovedstaden, at der er længere mellem unge, der tager en erhvervsuddannelse.

- Vi ved, at der bliver stor mangel på faglærte de kommende år. Derfor er det nu også en vigtig politisk opgave at få gjort vores erhvervsuddannelser mere attraktive. (...) Derfor skal vi ud på uddannelsesinstitutionerne, vi skal tale med de unge selv, med borgmestre og interesseorganisationer, så vi sammen kan få gjort noget ved det her, fortsætter Magnus von Dreiager.

Udvalget skal løbende komme med anbefalinger til udvalget for trafik og regional udvikling, som bl.a. udmønter midler til uddannelse. Første politiske udvalgsmøde er i marts 2024, og arbejdet forventes afsluttet i august 2025, hvor udvalget vil afrapportere dets arbejde og resultater til regionsrådet.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nyt-udvalg-skal-faa-flere-unge-paa-erhvervsuddannelser

GDPR